Mandag 3. september 2007
Hvor bliver den taxa af, tænker vi hver gang, vi bestiller aftenen før, og den stadig ikke er dukket 20 min efter annonceret afgang. Det var såmænd ikke, fordi vi havde travlt sådan en mandag morgen kl. 8, men når man ikke aner, hvor man skal hen, eller hvem man skal rejse med, så bliver man jo lidt ængstelig, selvom det er en ski… taxa tre timer før flyafgang. Ideen var at Phil skulle i skole, og vi andre måtte håbe på, at Ålborg var lille nok til, at vi ikke skulle køre Carstens påståede 130 km for at komme til den militære del af lufthavnen.
Ingen panik chaufføren kørte os lige til terminalen. Ventetiden fordrev vi ved gammonbrættet. Nu fører jeg 22-12. Ok denne gang var jeg nok lidt heldig. Jaja! Mailen fra Flemming var sparsom, men vi fik da lokket ud af ham, at turen stod på C130 Hercules fly med et tomt menukort og et toilet bag et forhæng, som jeg aldrig selv fik brug for. Dette er dog nada (ingenting) i forhold til baggrundsstøjen og den sidevers comfort, vi var udsat, hvor man ikke kan strække benene. Ørepropper og madpakker er monster vigtige, hvis I nogensinde får chancen for at flyve i et Royal Danish Air Force fly.
Billede: Mellemlanding i Scotland, hvorefter vi fløj til Narsarsuaq.
Jeg fortsatte dog min kamp med Stieg Larsson. Manden er genial – og desværre død. Som middel mod at klare diverse pause på denne tur købte jeg fredag hans bog ”Mænd der hader kvinder”. En svensk krimi, jeg ikke slap, før jeg læste sidste side. Det er første del af trilogi på niveau med Hamilton. Desværre døde denne lovende forfatter af et hjerteslag for et par år siden, inden han blev færdig. Jeg har en mistanke, om at der aldrig bliver udgivet en treer. Den får en sekser terning fra min side.
Samtidig med jeg ramte sidste side, og gåden blev løst, kunne vi sætte fødderne på grønlandsk jord. Derfor kunne jeg høre dette inde i lufthavnen: ”Far vi har det godt”. Min rejsekammerat Speedy-brina havde lovet at ringe hjem. Vi var vel en 30 mennesker med på flyet – nogle skulle så i helikopter, andre skulle med inspektionskutter herfra. Jeg ville gerne hurtig frem til vores destination, så Flemmings lovord, om at vi fik en fed 12-timers sejltur op langs kysten, faldt lidt til jorden, da det gik op for mig, at de andre passager skulle flyve på 50 min til Grønnedal, samt vi ikke kunne se noget, da turen foregår i mørke. Sabrina derimod synes, det var topdollar, så hun lignede lille pige, der havde fået sin første dukke i julegave. Hun var eneste pige ombord blandt tyve søfolk. Jeg fatter ikke, at hun ikke scorede, men det var nok pga. ”naturbladene” på toilettet og de mange toiletruller.
Vi har på turen fået to følgesvende: Den berejste Leif (hed vikingen der opdagede Grønland ikke også Leif Søfarer?)(red. nej det var Erik den røde), som skal besøge datter og svigersøn, samt kunstneren Jens Enevold, som er rejst hertil for at lave en udstilling. Bygden, vi skal til, er så lille en flække, at når der sker noget, så er det stort. Det tegner til, at officer messen på basen bliver omdannet til kunst sal. Jens er en behagelig fyr, så har jeg allerede set mit snit til, at han måske kan tage et par af mine vandreture med Sabrina, som hun har højt prioriteret.
Samtidig med jeg ramte sidste side, og gåden blev løst, kunne vi sætte fødderne på grønlandsk jord. Derfor kunne jeg høre dette inde i lufthavnen: ”Far vi har det godt”. Min rejsekammerat Speedy-brina havde lovet at ringe hjem. Vi var vel en 30 mennesker med på flyet – nogle skulle så i helikopter, andre skulle med inspektionskutter herfra. Jeg ville gerne hurtig frem til vores destination, så Flemmings lovord, om at vi fik en fed 12-timers sejltur op langs kysten, faldt lidt til jorden, da det gik op for mig, at de andre passager skulle flyve på 50 min til Grønnedal, samt vi ikke kunne se noget, da turen foregår i mørke. Sabrina derimod synes, det var topdollar, så hun lignede lille pige, der havde fået sin første dukke i julegave. Hun var eneste pige ombord blandt tyve søfolk. Jeg fatter ikke, at hun ikke scorede, men det var nok pga. ”naturbladene” på toilettet og de mange toiletruller.
Vi har på turen fået to følgesvende: Den berejste Leif (hed vikingen der opdagede Grønland ikke også Leif Søfarer?)(red. nej det var Erik den røde), som skal besøge datter og svigersøn, samt kunstneren Jens Enevold, som er rejst hertil for at lave en udstilling. Bygden, vi skal til, er så lille en flække, at når der sker noget, så er det stort. Det tegner til, at officer messen på basen bliver omdannet til kunst sal. Jens er en behagelig fyr, så har jeg allerede set mit snit til, at han måske kan tage et par af mine vandreture med Sabrina, som hun har højt prioriteret.
Maleren har udstillet lidt her: http://www.fanoekunstmuseum.dk/Kunstnere2%20dk.htm
Nu sidder jeg her en sen nattetime (midnat lokal tid) kl. 4 dansk tid og tænker over, hvorfor mor Maries opdragelse har været så effektiv omkring høflighed, når jeg nu har insisteret på, at vores to ældre venner bør sove på sovebænkene i messen, mens jeg selv bare trænger til at ligge ned efter at have været vågen i snart 24 timer. Nå, det går nok ”at rejse er jo at leve” og så skal man jo som bekendt ikke sove. Der er fire timer til vores destination, Sabrina sidder oppe på broen, så jeg går derop og slår lidt tid ihjel, inden jeg vel kan komme tilbage til messen og låne køjen, inden jeg falder helt omkuld… zzzzzz
Nu sidder jeg her en sen nattetime (midnat lokal tid) kl. 4 dansk tid og tænker over, hvorfor mor Maries opdragelse har været så effektiv omkring høflighed, når jeg nu har insisteret på, at vores to ældre venner bør sove på sovebænkene i messen, mens jeg selv bare trænger til at ligge ned efter at have været vågen i snart 24 timer. Nå, det går nok ”at rejse er jo at leve” og så skal man jo som bekendt ikke sove. Der er fire timer til vores destination, Sabrina sidder oppe på broen, så jeg går derop og slår lidt tid ihjel, inden jeg vel kan komme tilbage til messen og låne køjen, inden jeg falder helt omkuld… zzzzzz
1 kommentar:
Mange tak for køjen,
haha.
Hilsen Berejste Leif
Send en kommentar