Arsuk

Den reviderede plan
Lørdag den 15. september 2007

Planer er til for at blive ændret. Vi ville gerne have været til de varme kilder denne weekend, men med en dårlig vejrudsigt og syv-otte timers sejlads valgte vi at blive hjemme. Så i stedet for ville vi gå over Grønnedalshytten til Ikka bunden for at blive sejlet hjem eller gå tilbage igen. Simpelthen at gøre det til en en-dags tur i stedet for hele weekenden. Aftalen var at gå kl. syv lørdag morgen.

Jeg vågnede over syv og var straks klar over, at der nok ikke skete det store i dag. Så jeg læste lidt og faldt i søvn igen. Jeg havde kort overvejet, om jeg skulle stå op og vække Sabrina og ringe til Flemming bare for at sætte dem i gang. Men jeg undlod. I stedet stod Sabrina og jeg op senere på formiddagen, hvorefter jeg ringede, og vi aftalte, at i det gode vejr skulle der ske noget.

Vi har været nordpå i fjorden til Isbræen og Laksebunden. Vi er gået sydpå til Ivittuut. Planen var at gå østpå mod Grønnedalshytten, men det blev droppet. Mod vest er der vand, så vi kunne jo sejle lidt ud af til den nærmeste bygd Arsuk. Vi kom af sted ved 12-tiden. Alle både i havnen var ude, dermed kunne vi konkludere, at folk i Grønnedal var på tur enten gående eller sejlende.

Der gik ikke lang tid, så overlod Flemming roret til Styrmand Carlsen her. Da vi kom igennem kanalen ud mod Arsuk, var vi faktisk direkte ude i Atlanten, og det kunne mærkes. Båden hoppede og sprang hen over bølgerne, så Flemming overtog roret. Men hvor er bjerget ”Kuunnaat” flot, når man ser det i fuld format. Det stråler med sine 1418m og pryder mange af de billeder, som vi tager ud over fjorden inde fra Grønnedal.

Vi kom sikkert i havn, og Nuka farede allerede rundt for at afmærke territoriet. Vi gik lidt rundt i byen Arsuk og var forbi købmanden efter en kiks til kaffen. Her kunne vi fra havnen se et isbjerg ude i Atlanterhavet. Naturen er smuk uanset, hvor vi befinder os. Men i Arsuk lå der faktisk en del skrald rundt omkring. Det var faktisk også første gang her, at jeg så teenagerbørn. På stationen er der kun småbørn op til ca. 10 år gamle. Derfra befinder de sig i Danmark hos familien.

Ovenfor Arsuk havn og nedenfor isbjerg langt ude i Atlanterhavet.

En anden ting, som jeg ikke ser meget, er biler. I Grønnedal er der kun behov for biler til håndværkerne – enten Rover eller ladvogne – så det folk ynder at køre på, er de såkaldte ATV’er. Så bredhjulede motorcross maskiner, som kan begå sig i det svære terræn, er i høj kurs. Helt op til 68.000 kr. har jeg hørt, at de koster.

På turen hjemad gav Speedy-brina den gas. Jeg synes, at vi skulle sejle over i Laksebunden for at kigge efter mine venner: Moskusokserne! Men de ville selvfølgelig ikke hilse på mig. Sabrina og Flemming mente, at jeg havde skræmt dem væk i tirsdags. Hmm jeg ved ikke, hvem der var mest nervøs. Okserne eller mig. Jeg var glad for at være på vandet denne gang.

Vel hjemme igen sad vi i solen og hyggede med kaffe og lidt gammon, inden vi trak indenfor. Her tog Sabrina over og lavede et kæmpe ryk i regnskabet, så nu er Flemming rosinen i pølseenden. Det gik ham så meget på, at vi gik over i Kostforplejning og spiste flæskesteg med både rødkål og brune kartofler. Jeg har sagt det før, vi mangler egentlig ikke noget her.

Jeg gik hjem og tilbragte en stille lørdag aften ved dels computeren og tv’et med sabi på hver vores sofa.

Tillykke med dagen til Lars Buchholdt og Elfriede Christensen.