lørdag den 22. september 2007

Brandøvelse og Bowling

Børnene elskede det
Torsdag den 20. september 2007

Jeg sov længe, selvom det var godt vejr. Jeg havde onsdag fået hæve lidt penge og købt nogen gaver til hjemmefronten. Så Mor får en lille nips ting heroppe fra. Men jeg havde selvfølgelig glemt at gå i kosten og bestille brunch til søndag morgen. Jeg har inviteret et par stykker til brunch søndag i stedet for at skulle fejre dagen på onsdag, hvor vi alligevel kun bruger tiden på at tage hjem. Så jeg stod op for at gå i kosten og bestille brunchen. Udenfor var der dog godt gang i den, da skolen, børnehaven og kommunen holdte brandøvelse. Det gav nogle ret sjove billeder af nogle glade børn. De var fyldte med skum over det hele.


Klokken syv torsdag aften havde vi arrangeret bowling med Stabschefen Alex, hvor Henrik, Jens, Sabrina og jeg var krig. Flemming måtte melde pass efter onsdagens natte roderi. Vi andre forsøgte dog at spille på den gamle maskine ”AMF sure pik”, som har været her siden 1989. Der er selvfølgelig ikke noget system til at tælle points, så vi måtte finde en alternativ måde. Strike var 20, spærre 10 og ellers dernedad. Vi sejlede rundt, men havde det nok lige så sjovt som de unge poder tidligere på dagen. Hmm jeg kunne godt mærke, at det ikke er et spil, jeg er så ferm til længere. Det var tider, da vi bowlede hver dag under HA-studiet.

Natten blev endnu en gang lang, da jeg kom til at sidde at spille lidt på nettet. Puha det er godt at det er ferie.

Ingen kommentarer: