Oprydning, afgang og fødselsdag
Onsdag den 26. september 2007
Tja så blev man 33 år. Det siges, at være en stor dag i Grønland, når tallene er ens. For mig bliver det oprydning i huset. Vi skal afsted i aften kl. 20.
Vi skal sejle med et af de større inspektionsskibe, Hvidbjørnen og flyver imorgen formiddag (torsdag) fra Narsarsuaq. Herefter er der fem timers flyvetur plus forskydning af tiden, så vi regner med at lande i København torsdag aften kl. 21.30.
Det har været en god tur. Overraskende nok har Sabrina og jeg ikke haft de store uenigeheder, som sådan en lang tur nogen gange kan koste. Det har været fedt at have huset her og kunne byde alle, vi ville på besøg. Til trods for at flere heroppe har troet, at vi var kærester, har vi alligevel kunne lave vores almindelige lir på folk, som ikke ved bedre.
Så Sabi tak for en god tur. Og til Flemming tak, fordi du bød os!
Personligt må jeg sige, at folk i Grønnedal er nogen skønne mennesker med hver deres spidsfindigheder. Skal man være her i længere tid, krævede det nok noget at give sig til. Der kunne være jobs på kommunen, i børnehaven eller som rengøring. Jeg føler ikke, at jeg er blevet helt gak i hovedet efter 4 ugers ferie, men jeg er lidt spændt at se, hvilke ting, man har glemt, når man kommer tilbage til jobbet og hverdagen igen. Alt i alt er glad for at have været her - men også glad for at skulle til Danmark igen.
Sluttelig vil jeg ønske Irene Darly tillykke med dagen.
tirsdag den 25. september 2007
Stenmuseum - not
Det blev en fuser
Tirsdag den 25. september 2007
Den ene lamel gik ud af sengen i dag, da jeg stod op. Ærgeligt at jeg ikke kom på vægten heroppe i starten. Jeg aner ikke, om jeg har taget på på turen. Men Flemming har hvert fald benyttet hver en lejlighed til at minde mig om det. Men nu begynder hjemturen altså at nærme sig, så det må jeg tage stilling til, når jeg kommer hjem.
Ved middagstid ringede Jens, om vi ville med på stenmuseum i Ivittuut kl. 15. Dette ville vi gerne, men ca. halv tre var Sabrina lidt desperat efter smøger, så hun gik ud for at finde nogle. Da hun kom hjem, farede hun ind i stuen, hvor jeg sad og studerede noget undervisning til senere på vinteren. "Jens holder udenfor i bil, og der er kun plads til en." Da hun kom ud, var han kørt. Jeg ved ikke lige, hvad der skete der - men afsted kom vi ikke.
Same procedure as yesterday! Så Sabrina gik igen op til Flemming, og de ringede igen efter mig, så vi kunne afslutte hyle-chouetten. Det endte med, at jeg vandt 100 points på tre uger. Sabrina gik i nul, mens Flemming og Jens deler i porten. Vi fik spillet 150 partier samt ca. 20 kampe indbyrdes. Så helt rustne er vi ikke, når vi kommer hjem til holdturneringen.
Tillykke til Birgit Thorsen.
Tirsdag den 25. september 2007
Den ene lamel gik ud af sengen i dag, da jeg stod op. Ærgeligt at jeg ikke kom på vægten heroppe i starten. Jeg aner ikke, om jeg har taget på på turen. Men Flemming har hvert fald benyttet hver en lejlighed til at minde mig om det. Men nu begynder hjemturen altså at nærme sig, så det må jeg tage stilling til, når jeg kommer hjem.
Ved middagstid ringede Jens, om vi ville med på stenmuseum i Ivittuut kl. 15. Dette ville vi gerne, men ca. halv tre var Sabrina lidt desperat efter smøger, så hun gik ud for at finde nogle. Da hun kom hjem, farede hun ind i stuen, hvor jeg sad og studerede noget undervisning til senere på vinteren. "Jens holder udenfor i bil, og der er kun plads til en." Da hun kom ud, var han kørt. Jeg ved ikke lige, hvad der skete der - men afsted kom vi ikke.
Same procedure as yesterday! Så Sabrina gik igen op til Flemming, og de ringede igen efter mig, så vi kunne afslutte hyle-chouetten. Det endte med, at jeg vandt 100 points på tre uger. Sabrina gik i nul, mens Flemming og Jens deler i porten. Vi fik spillet 150 partier samt ca. 20 kampe indbyrdes. Så helt rustne er vi ikke, når vi kommer hjem til holdturneringen.
Tillykke til Birgit Thorsen.
Pandekager
Rester fra de riges bord
Mandag den 24. september 2007
Vejret var gråt og kedeligt. Det regnede konstant. Jeg stod sent op, da Jens og jeg havde spillet en backgammon kamp til ret sent. Midt på eftermiddagen spiste jeg nogle af de rester fra dagen før. Rester af laks og moskusokser er altså ikke dårligt skal jeg hilse og sige.
Sabrina gik op til Flemming, og der gik ikke lang tid, inden de ringede for at fortælle at hyle-chouetten var i gang. Så jeg daffede op til dem, og i køkkenet var Sabrina i gang med at lave pandekager. Aftenen gik med ren hygge - endnu engang.
Tillykke med dagen til Laila Christensen.
Mandag den 24. september 2007
Vejret var gråt og kedeligt. Det regnede konstant. Jeg stod sent op, da Jens og jeg havde spillet en backgammon kamp til ret sent. Midt på eftermiddagen spiste jeg nogle af de rester fra dagen før. Rester af laks og moskusokser er altså ikke dårligt skal jeg hilse og sige.
Sabrina gik op til Flemming, og der gik ikke lang tid, inden de ringede for at fortælle at hyle-chouetten var i gang. Så jeg daffede op til dem, og i køkkenet var Sabrina i gang med at lave pandekager. Aftenen gik med ren hygge - endnu engang.
Tillykke med dagen til Laila Christensen.
søndag den 23. september 2007
Brunch og hygge
En fabelagtig middag
Søndag 23. september 2007
Jeg var oppe kl. 8 for at komme op i kostforplejningen til min arrangerede brunch, hvor jeg havde inviteret familien Thøgersen med børn, Allan, Henrik, Jens, Flemming og Sabrina. Det var ren hygge frem til kl. 10, hvor jeg faktisk var så heldig at få en hue, svagdrikker kop og et grønlandsk kaffesæt. Herefter gik vi hjem og tog en slapper.
På et tidspunkt dukkede Flemming og Jens op med nogle øl og vin. Så vi brugte selvfølgelig resten af eftermiddagen ved gammonspillet. Fiskene var blevet varme. Derefter måtte jeg i gang med at lave laks. Meningen var, at vi skulle grille, men pga. dårlig vejrudsigt havde vi allerede fredag besluttet at lave maden i køkkenet.
Derfor hjalp Rasmus med at lave noget af det bedste fisk, jeg længe har smagt. En side med brun farin og en side med hvidvin. Derudover havde Flemming langtidsstegt ribben fra moskusokser. Mens Henrik kom med et par bøffer fra moskusokse. Sabrina havde lavet kartoffelsalat, grøn salat og flute. Der manglede intet ved det bord.
Søndag 23. september 2007
Jeg var oppe kl. 8 for at komme op i kostforplejningen til min arrangerede brunch, hvor jeg havde inviteret familien Thøgersen med børn, Allan, Henrik, Jens, Flemming og Sabrina. Det var ren hygge frem til kl. 10, hvor jeg faktisk var så heldig at få en hue, svagdrikker kop og et grønlandsk kaffesæt. Herefter gik vi hjem og tog en slapper.
På et tidspunkt dukkede Flemming og Jens op med nogle øl og vin. Så vi brugte selvfølgelig resten af eftermiddagen ved gammonspillet. Fiskene var blevet varme. Derefter måtte jeg i gang med at lave laks. Meningen var, at vi skulle grille, men pga. dårlig vejrudsigt havde vi allerede fredag besluttet at lave maden i køkkenet.
Derfor hjalp Rasmus med at lave noget af det bedste fisk, jeg længe har smagt. En side med brun farin og en side med hvidvin. Derudover havde Flemming langtidsstegt ribben fra moskusokser. Mens Henrik kom med et par bøffer fra moskusokse. Sabrina havde lavet kartoffelsalat, grøn salat og flute. Der manglede intet ved det bord.
Børnene Helena og Martin skulle dog lige invies i det spil, jeg kaldte ”at skyde moskusokser”. En let omskrivning af det spil, som backgammon spillere kender som machine gun. Et spil, hvor det gælder for tre hvide brikker at samle 15 sorte brikker op. Jeg fik lov at være legeonkel. Resten af aftenen gik med hygge og lidt spil. Det arbejdende folk skal jo op på arbejde, mens vi andre dødelige kunne tage et par drinks med lidt indlandsis i som isterninger.
Tillykke med dagen til Lone og Dorthe!
lørdag den 22. september 2007
Fra Ikka til Grønnedal
En vandretur af de hårde
Lørdag 22. september 2007
”Kedde, vi skal op, Flemming har ringet” Sabrina stak hovedet ind af døren. Jeg havde sovet som en sten og havde ikke hørt vækkeuret i over en halv time, selvom mobilen var sat til kl. 7. Vi skulle sejle kl. 8. Sabrina smurte et par rundstykker, og jeg fik pakket en taske – af sted vi kom. Flemming stod sammen med Nuka og spejdede ned mod os, da vi kom over broen fra den del af byen som hedder halv tolv.
Vi kom ned til båden, fik fat i redningsvestene, hvor vi mødte Steen og Hanne. Skipper Frank var ved at gøre båden klar. Båden er ikke stor, så vi satte os inden for indtil vi kom af sted fra havnen. Da vi ude af havnen satte jeg mig op, men kravlede hurtigt ind igen, da kulden var bidende sådan en lørdag morgen. Behøver jeg sige, at der var is på vandet i havnen.
Efter en times sejlads nåede vi Ikka bunden, hvor vi sprang tørskoet i land op på nogle sten. Og her begyndte en længere opstigning til turistkløften gennem masser af lyng og små vandløb. Der gik ikke lang tid, så fik Steen øje på en flok moskusokser, men de var langt væk. Godt gemt bag nogle bakker.
Bedst som vi kæmper os frem mod indgangen til kløften, ser vi en stor okse stå og næsten spærre vejen for os. Vi måtte vente indtil den løb hen til en ny flok, som gjorde holdt ved indgangen. Her var en kæmpe flok på ca. 40 dyr. Det var et ret fantastisk billede at se, hvordan de arbejdede sammen for at beskytte flokken.
De stillede sig i et kryds med en okse kiggende ud mod hvert et verdenshjørne. Lidt ude for flokken stod alfahanen og holdt øje med os. Inde i midten var kalvene.
Vi gik videre op gennem kløften, og især det sidste stykke på løse sten var svært at bestige. Speedy-brina var gået foran, så hun sad og ventede på toppen, da jeg kom op som rosinen i pølseenden. Vi blev selvfølgelig overhalet af et par unge grønlænder, som lignede et par små mus, der pilede op ad skrænten. Men hvor var der smukt på toppen. Vi var vel oppe i 400 meters højde.
Lørdag 22. september 2007
”Kedde, vi skal op, Flemming har ringet” Sabrina stak hovedet ind af døren. Jeg havde sovet som en sten og havde ikke hørt vækkeuret i over en halv time, selvom mobilen var sat til kl. 7. Vi skulle sejle kl. 8. Sabrina smurte et par rundstykker, og jeg fik pakket en taske – af sted vi kom. Flemming stod sammen med Nuka og spejdede ned mod os, da vi kom over broen fra den del af byen som hedder halv tolv.
Vi kom ned til båden, fik fat i redningsvestene, hvor vi mødte Steen og Hanne. Skipper Frank var ved at gøre båden klar. Båden er ikke stor, så vi satte os inden for indtil vi kom af sted fra havnen. Da vi ude af havnen satte jeg mig op, men kravlede hurtigt ind igen, da kulden var bidende sådan en lørdag morgen. Behøver jeg sige, at der var is på vandet i havnen.
Efter en times sejlads nåede vi Ikka bunden, hvor vi sprang tørskoet i land op på nogle sten. Og her begyndte en længere opstigning til turistkløften gennem masser af lyng og små vandløb. Der gik ikke lang tid, så fik Steen øje på en flok moskusokser, men de var langt væk. Godt gemt bag nogle bakker.Bedst som vi kæmper os frem mod indgangen til kløften, ser vi en stor okse stå og næsten spærre vejen for os. Vi måtte vente indtil den løb hen til en ny flok, som gjorde holdt ved indgangen. Her var en kæmpe flok på ca. 40 dyr. Det var et ret fantastisk billede at se, hvordan de arbejdede sammen for at beskytte flokken.
De stillede sig i et kryds med en okse kiggende ud mod hvert et verdenshjørne. Lidt ude for flokken stod alfahanen og holdt øje med os. Inde i midten var kalvene.
Vi gik videre op gennem kløften, og især det sidste stykke på løse sten var svært at bestige. Speedy-brina var gået foran, så hun sad og ventede på toppen, da jeg kom op som rosinen i pølseenden. Vi blev selvfølgelig overhalet af et par unge grønlænder, som lignede et par små mus, der pilede op ad skrænten. Men hvor var der smukt på toppen. Vi var vel oppe i 400 meters højde.
Et kig ned mod Ikka bunden, hvor moskusokser græser til venstre for indgangen.
Heroppe var der par små søer, inden vi fik den flotteste nedstigning gennem Grønnedalskløften.
En verdensmand i sit es.
Hele vejen ned havde vi vandet og Kuunnaat i baggrunden. De andre gik rundt om en pynt, og jeg gik rundt om en anden. Lige pludselig kommer Jens Enevold – vores kunstner – og Steen Mehlsen – som var med til videoaften – gående, de skulle op og samle sten ved Langesøen.
Heroppe var der par små søer, inden vi fik den flotteste nedstigning gennem Grønnedalskløften.
En verdensmand i sit es.
Hele vejen ned havde vi vandet og Kuunnaat i baggrunden. De andre gik rundt om en pynt, og jeg gik rundt om en anden. Lige pludselig kommer Jens Enevold – vores kunstner – og Steen Mehlsen – som var med til videoaften – gående, de skulle op og samle sten ved Langesøen. På vej ned støder vi ind i en moskusokse, som lige fnyste af os, inden den løb væk igen.
Og videre ned af vejen så vi tre mere, som gik på den anden side af elven Bryggeren. Til den anden side havde vi fjeldet Bratten, hvor vi gik på i starten, under den tur jeg kalder Flemmings path. ”Død ved Kølle” bjerget, som jeg tænkte på, da vi gik ned langs grusvejen.
Og videre ned af vejen så vi tre mere, som gik på den anden side af elven Bryggeren. Til den anden side havde vi fjeldet Bratten, hvor vi gik på i starten, under den tur jeg kalder Flemmings path. ”Død ved Kølle” bjerget, som jeg tænkte på, da vi gik ned langs grusvejen. Vel hjemme satte vi os ved Flemming og spiste de rundstykker, som jeg havde regnet med, at vi skulle spise i Grønnedals hytten, men vi gik aldrig forbi hytten. Så vi tog frokosten hjemme – ved ca. kl. 13. Så det var en god lang tur.
Sabrina og jeg var så færdige, at vi hver fik en eftermiddagslur, inden Flemming igen dukkede. Nu var det til en ”before” for han skulle til fest lørdag aften. Vi var ikke inviteret. Godt for det, så kunne jeg da få skrevet og lavet lidt på bloggen.
Sabrina og jeg var så færdige, at vi hver fik en eftermiddagslur, inden Flemming igen dukkede. Nu var det til en ”before” for han skulle til fest lørdag aften. Vi var ikke inviteret. Godt for det, så kunne jeg da få skrevet og lavet lidt på bloggen.Kort over Arsuk fjorden
Her er et kort over fjorden:
Mod vest ligger Arsuk byen og Atlanterhavet. Det er også her, at Kuunnaat bjerget ligger, som vi kan se fra vores stue.
Mod nord ligger Fox vandfaldet og Arsuk isbræ, som vi besøgte i starten af september.
Mod øst ligger indlandsisen, som alt det hvide på kortet.
I sydøst kan man se to isbræ. Nordre og Sønder isbræ.
Vi har og kommer ikke til at besøge noget sydpå.
Grønnedal ligger midt i billedet, og sejler man sydpå omkring den første "pynt" kommer vi ind i IKKA bunden. Hvor vi gik hjem fra lørdag den 22. september.
Ivittuut ligger syd for Grønnedal midt i billedet. Og Laksebunden nord for Grønnedal.
Party Uartig 2½
Kun ½ for vi gik tidligt hjem
Fredag 21. september 2007
Op ved middagstid, hvor vejret var godt, og jeg burde have gået en tur. Men vi regner med at sejle til Ikka-bund lørdag morgen og gå hjem derfra. Så jeg gik i stedet med Sabrina i sergent messen, hvor vi fik vores fredags before. Denne gang skulle vi ikke spise der. Men i stedet havde Allan budt til Lasagnette i Banjen, hvor konstablerne bor. Her fik vi god mad og rødvin. Efter noget kaffe og den specielle ”cremefløde” røg vi på nokken, hvor jeg lærte dartspillet ”Micky Mouse”. Henrik var den skrappeste i første omgang, hvor jeg fik forklaret, at det her spil kendte jeg ikke. Jo jeg har spillet dart før men kun 501. Lidt tankevirksomhed, regelforklaring og held så vandt jeg de næste to runder. Hvor svært kan det være!
Fredag aften plejer at være vores fest aften, men da vi skal tidlig af sted lørdag morgen gik vi hjem kl. halv et. Jeg blev dog hængende ved computeren et par timer for at overføre billeder og skrive om de sidste par dage. Så nu skulle jeg være up-to-date.
Fredag 21. september 2007
Op ved middagstid, hvor vejret var godt, og jeg burde have gået en tur. Men vi regner med at sejle til Ikka-bund lørdag morgen og gå hjem derfra. Så jeg gik i stedet med Sabrina i sergent messen, hvor vi fik vores fredags before. Denne gang skulle vi ikke spise der. Men i stedet havde Allan budt til Lasagnette i Banjen, hvor konstablerne bor. Her fik vi god mad og rødvin. Efter noget kaffe og den specielle ”cremefløde” røg vi på nokken, hvor jeg lærte dartspillet ”Micky Mouse”. Henrik var den skrappeste i første omgang, hvor jeg fik forklaret, at det her spil kendte jeg ikke. Jo jeg har spillet dart før men kun 501. Lidt tankevirksomhed, regelforklaring og held så vandt jeg de næste to runder. Hvor svært kan det være!
Fredag aften plejer at være vores fest aften, men da vi skal tidlig af sted lørdag morgen gik vi hjem kl. halv et. Jeg blev dog hængende ved computeren et par timer for at overføre billeder og skrive om de sidste par dage. Så nu skulle jeg være up-to-date.
Brandøvelse og Bowling
Børnene elskede det
Torsdag den 20. september 2007
Jeg sov længe, selvom det var godt vejr. Jeg havde onsdag fået hæve lidt penge og købt nogen gaver til hjemmefronten. Så Mor får en lille nips ting heroppe fra. Men jeg havde selvfølgelig glemt at gå i kosten og bestille brunch til søndag morgen. Jeg har inviteret et par stykker til brunch søndag i stedet for at skulle fejre dagen på onsdag, hvor vi alligevel kun bruger tiden på at tage hjem. Så jeg stod op for at gå i kosten og bestille brunchen. Udenfor var der dog godt gang i den, da skolen, børnehaven og kommunen holdte brandøvelse. Det gav nogle ret sjove billeder af nogle glade børn. De var fyldte med skum over det hele.
Klokken syv torsdag aften havde vi arrangeret bowling med Stabschefen Alex, hvor Henrik, Jens, Sabrina og jeg var krig. Flemming måtte melde pass efter onsdagens natte roderi. Vi andre forsøgte dog at spille på den gamle maskine ”AMF sure pik”, som har været her siden 1989. Der er selvfølgelig ikke noget system til at tælle points, så vi måtte finde en alternativ måde. Strike var 20, spærre 10 og ellers dernedad. Vi sejlede rundt, men havde det nok lige så sjovt som de unge poder tidligere på dagen. Hmm jeg kunne godt mærke, at det ikke er et spil, jeg er så ferm til længere. Det var tider, da vi bowlede hver dag under HA-studiet.
Natten blev endnu en gang lang, da jeg kom til at sidde at spille lidt på nettet. Puha det er godt at det er ferie.
Torsdag den 20. september 2007
Jeg sov længe, selvom det var godt vejr. Jeg havde onsdag fået hæve lidt penge og købt nogen gaver til hjemmefronten. Så Mor får en lille nips ting heroppe fra. Men jeg havde selvfølgelig glemt at gå i kosten og bestille brunch til søndag morgen. Jeg har inviteret et par stykker til brunch søndag i stedet for at skulle fejre dagen på onsdag, hvor vi alligevel kun bruger tiden på at tage hjem. Så jeg stod op for at gå i kosten og bestille brunchen. Udenfor var der dog godt gang i den, da skolen, børnehaven og kommunen holdte brandøvelse. Det gav nogle ret sjove billeder af nogle glade børn. De var fyldte med skum over det hele.
Klokken syv torsdag aften havde vi arrangeret bowling med Stabschefen Alex, hvor Henrik, Jens, Sabrina og jeg var krig. Flemming måtte melde pass efter onsdagens natte roderi. Vi andre forsøgte dog at spille på den gamle maskine ”AMF sure pik”, som har været her siden 1989. Der er selvfølgelig ikke noget system til at tælle points, så vi måtte finde en alternativ måde. Strike var 20, spærre 10 og ellers dernedad. Vi sejlede rundt, men havde det nok lige så sjovt som de unge poder tidligere på dagen. Hmm jeg kunne godt mærke, at det ikke er et spil, jeg er så ferm til længere. Det var tider, da vi bowlede hver dag under HA-studiet.
Natten blev endnu en gang lang, da jeg kom til at sidde at spille lidt på nettet. Puha det er godt at det er ferie.Pokeraften
Uden gevinst
Onsdag den 19. september 2007
Det begyndte at klare op. Vejret blev bedre, men der var poker om aftenen. Jeg spillede ultra stramt. Raisede efter to blind runder på AJo med K73 på floppet, hvor BB kalder preflop. Min modstander kalder mit flop bet, og der kommer J på turn, men i klør med farvetræk. Jeg better igen og han kalder. Klør fem på river, hvor jeg checker og folder efter hans river bet. Jeg regnede med, at han havde kongen eller måske spillet et tosse flush draw. Jeg vidste reelt intet, da alle ved bordet gerne ville spille familie pots. (Han fortalte mig senere, at han havde en forkærlighed for TT).
Næste hånd var et check i big blind på 44 med fem mand i potten. Floppet var K74 alle i hjerter. Settet var ramt, men føj der kunne være flush træk. Et pot bet fra min side med en kalder. Turn var blank, og endnu et value bet fra min side, fik ham ikke til at falde af. Han formår oven i købet at sige, han har 25 % vinderchancer. Jeg gættede på han sad med hjerter Es. Han var vel på farve træk, og jeg regnede med, at han havde et overkort til et højt par. Endnu en konge falder på river, og mit hus vinder over alle hænder på nær 77 og KK. Jeg checker fra forhånd, og han går all-in med 300 chips mere end mine. Måske havde han limpet med 77 preflop men ikke KK. Så jeg kaldte, viste op, og han muckede. Han sagde senere, at det var hjerter Dame, hvor han havde inside straigth og flush træk. Hvorom alt er, fik jeg chipsene.
Pausen er efter en times spil, hvor jeg begyndte at løse op og stjæle et par pre flop pots på mit snævre spil. Jeg fik ikke rigtig nogen kort at spille med og ville ikke limpe ind. Slet ikke efter min sidemand højlydt sagde, at jeg kun spillede to hænder. Så kun raise!
Desværre røg jeg i fælden på min aggressive betting stil. Med 21 startende igen blev de tre 7-mands borde opløst ved 12 spillere. Nyt bord og nye spillere. Jeg havde købt Add-on i pausen, men havde af naturlige grunde ikke nogen stor chipstack. Derfor raisede jeg ved det nye bord UTG med 66. Knappen kaldte med et flop på AQ4, hvor de to høje var spar. Hun checkede før hendes tur, jeg better, og hun kalder. Turn er blank. Det samme sker igen, hun checkede før hendes tur jeg better, og hun kalder igen. Jeg var ikke glad. Og det samme sker på river. Jeg havde hende dækket. Hun rammer ikke flush, jeg better, da jeg tror, nu folder hun. Men nej hun kaldte mig ned fire gange med QQ. Jeg vidste, jeg var torsken ved bordet.
Lidt senere ryger jeg med 1200 i stack all-in med blind på 300/600, hvor min A9 heldigt deler potten mod AT. Men min sidste hånd K8 kan ikke knække AQ. Keyhand var dog 66, hvor jeg bare skal holde mig fra at bette efter floppet. Jeg røg vel midt i feltet.
Vores kok Kalle ramte alt den aften, og gik selvfølgelig hjem penge og vindergrisen. Grisen overlevede dog ikke og gik i stykker, som var det en anden John Faxe, der smadrede ”Det bar’ fodbolds” Don Øf. Grunden hertil var en protest mod at få sæson 2 præmier, når folk nu spiller i sæson 3.
Natten blev lang, da jeg røg på druk med Thomas og Flemming i baren. Måske jeg bare skulle have gået hjem med Sabrina.
Onsdag den 19. september 2007
Det begyndte at klare op. Vejret blev bedre, men der var poker om aftenen. Jeg spillede ultra stramt. Raisede efter to blind runder på AJo med K73 på floppet, hvor BB kalder preflop. Min modstander kalder mit flop bet, og der kommer J på turn, men i klør med farvetræk. Jeg better igen og han kalder. Klør fem på river, hvor jeg checker og folder efter hans river bet. Jeg regnede med, at han havde kongen eller måske spillet et tosse flush draw. Jeg vidste reelt intet, da alle ved bordet gerne ville spille familie pots. (Han fortalte mig senere, at han havde en forkærlighed for TT).Næste hånd var et check i big blind på 44 med fem mand i potten. Floppet var K74 alle i hjerter. Settet var ramt, men føj der kunne være flush træk. Et pot bet fra min side med en kalder. Turn var blank, og endnu et value bet fra min side, fik ham ikke til at falde af. Han formår oven i købet at sige, han har 25 % vinderchancer. Jeg gættede på han sad med hjerter Es. Han var vel på farve træk, og jeg regnede med, at han havde et overkort til et højt par. Endnu en konge falder på river, og mit hus vinder over alle hænder på nær 77 og KK. Jeg checker fra forhånd, og han går all-in med 300 chips mere end mine. Måske havde han limpet med 77 preflop men ikke KK. Så jeg kaldte, viste op, og han muckede. Han sagde senere, at det var hjerter Dame, hvor han havde inside straigth og flush træk. Hvorom alt er, fik jeg chipsene.
Pausen er efter en times spil, hvor jeg begyndte at løse op og stjæle et par pre flop pots på mit snævre spil. Jeg fik ikke rigtig nogen kort at spille med og ville ikke limpe ind. Slet ikke efter min sidemand højlydt sagde, at jeg kun spillede to hænder. Så kun raise!
Desværre røg jeg i fælden på min aggressive betting stil. Med 21 startende igen blev de tre 7-mands borde opløst ved 12 spillere. Nyt bord og nye spillere. Jeg havde købt Add-on i pausen, men havde af naturlige grunde ikke nogen stor chipstack. Derfor raisede jeg ved det nye bord UTG med 66. Knappen kaldte med et flop på AQ4, hvor de to høje var spar. Hun checkede før hendes tur, jeg better, og hun kalder. Turn er blank. Det samme sker igen, hun checkede før hendes tur jeg better, og hun kalder igen. Jeg var ikke glad. Og det samme sker på river. Jeg havde hende dækket. Hun rammer ikke flush, jeg better, da jeg tror, nu folder hun. Men nej hun kaldte mig ned fire gange med QQ. Jeg vidste, jeg var torsken ved bordet.
Lidt senere ryger jeg med 1200 i stack all-in med blind på 300/600, hvor min A9 heldigt deler potten mod AT. Men min sidste hånd K8 kan ikke knække AQ. Keyhand var dog 66, hvor jeg bare skal holde mig fra at bette efter floppet. Jeg røg vel midt i feltet.
Vores kok Kalle ramte alt den aften, og gik selvfølgelig hjem penge og vindergrisen. Grisen overlevede dog ikke og gik i stykker, som var det en anden John Faxe, der smadrede ”Det bar’ fodbolds” Don Øf. Grunden hertil var en protest mod at få sæson 2 præmier, når folk nu spiller i sæson 3.
Natten blev lang, da jeg røg på druk med Thomas og Flemming i baren. Måske jeg bare skulle have gået hjem med Sabrina.
Frisøren
En klipning i profil
Tirsdag den 18. september 2007
Gråt og diset. Stadig dårligt vejr med kraftig blæst og ingen gåture. Jeg havde aftalt med Stina, at hun skulle klippe mig. Resultatet får I her.
Sabrina og jeg kom til at snakke om poker, og jeg lærte hende nogle få grundprincipper. Vi spillede et par heads-up, hvor hun faktisk har ført, men jeg har udlignet til 4-4. Jens og Flemming kom forbi til en bid brød om aftenen, og vi forsatte kampen ved brættet. Samme resultat. Kedde på plus, og de andre på minus. Dog ingen druk.
Tirsdag den 18. september 2007
Gråt og diset. Stadig dårligt vejr med kraftig blæst og ingen gåture. Jeg havde aftalt med Stina, at hun skulle klippe mig. Resultatet får I her.
Sabrina og jeg kom til at snakke om poker, og jeg lærte hende nogle få grundprincipper. Vi spillede et par heads-up, hvor hun faktisk har ført, men jeg har udlignet til 4-4. Jens og Flemming kom forbi til en bid brød om aftenen, og vi forsatte kampen ved brættet. Samme resultat. Kedde på plus, og de andre på minus. Dog ingen druk.
Druk og spil
En festlig aften
Mandag den 17. september 2007
Vejret var dårligt, og vi ville ikke gå nogen steder. Det endte med at Sabrina inviterede Allan og Flemming på mad. Herfra gik det galt. Så kom Jens … og Claus … og Leif. Chouetten var i fuld gang. Tja det endte med at jeg rundede de 100 points. Vodkaen kom på bordet og lige pludselig fik vi grine flip af den anden verden. Vi var ret fulde, da vi gik i seng.
Mandag den 17. september 2007
Vejret var dårligt, og vi ville ikke gå nogen steder. Det endte med at Sabrina inviterede Allan og Flemming på mad. Herfra gik det galt. Så kom Jens … og Claus … og Leif. Chouetten var i fuld gang. Tja det endte med at jeg rundede de 100 points. Vodkaen kom på bordet og lige pludselig fik vi grine flip af den anden verden. Vi var ret fulde, da vi gik i seng.
søndag den 16. september 2007
Endnu en dårlig søndag
Regn og blæst igen
Søndag den 16. september 2007
De havde lovet os dårlig vejr, og vi fik det. Godt vi blev hjemme fra vores weekend tur til Ikkabunden. Der er ikke meget at sige. Vi gik i kosten til gammeldagsoksesteg. Sabrina og Flemming gik hjem til noget gammon efter maden. Jeg så film med Jens, 2 gange Henrik og Steen. En komedi ”Wild hogs” med John Travolta og Tim Allen samt en gyser med Robert De Niro. Det var den søndag.
Tillykke med dagen til Hanna Jørgensen.
Søndag den 16. september 2007
De havde lovet os dårlig vejr, og vi fik det. Godt vi blev hjemme fra vores weekend tur til Ikkabunden. Der er ikke meget at sige. Vi gik i kosten til gammeldagsoksesteg. Sabrina og Flemming gik hjem til noget gammon efter maden. Jeg så film med Jens, 2 gange Henrik og Steen. En komedi ”Wild hogs” med John Travolta og Tim Allen samt en gyser med Robert De Niro. Det var den søndag.
Tillykke med dagen til Hanna Jørgensen.
Arsuk
Den reviderede plan
Lørdag den 15. september 2007
Planer er til for at blive ændret. Vi ville gerne have været til de varme kilder denne weekend, men med en dårlig vejrudsigt og syv-otte timers sejlads valgte vi at blive hjemme. Så i stedet for ville vi gå over Grønnedalshytten til Ikka bunden for at blive sejlet hjem eller gå tilbage igen. Simpelthen at gøre det til en en-dags tur i stedet for hele weekenden. Aftalen var at gå kl. syv lørdag morgen.
Jeg vågnede over syv og var straks klar over, at der nok ikke skete det store i dag. Så jeg læste lidt og faldt i søvn igen. Jeg havde kort overvejet, om jeg skulle stå op og vække Sabrina og ringe til Flemming bare for at sætte dem i gang. Men jeg undlod. I stedet stod Sabrina og jeg op senere på formiddagen, hvorefter jeg ringede, og vi aftalte, at i det gode vejr skulle der ske noget.
Vi har været nordpå i fjorden til Isbræen og Laksebunden. Vi er gået sydpå til Ivittuut. Planen var at gå østpå mod Grønnedalshytten, men det blev droppet. Mod vest er der vand, så vi kunne jo sejle lidt ud af til den nærmeste bygd Arsuk. Vi kom af sted ved 12-tiden. Alle både i havnen var ude, dermed kunne vi konkludere, at folk i Grønnedal var på tur enten gående eller sejlende.
Der gik ikke lang tid, så overlod Flemming roret til Styrmand Carlsen her. Da vi kom igennem kanalen ud mod Arsuk, var vi faktisk direkte ude i Atlanten, og det kunne mærkes. Båden hoppede og sprang hen over bølgerne, så Flemming overtog roret. Men hvor er bjerget ”Kuunnaat” flot, når man ser det i fuld format. Det stråler med sine 1418m og pryder mange af de billeder, som vi tager ud over fjorden inde fra Grønnedal.
Vi kom sikkert i havn, og Nuka farede allerede rundt for at afmærke territoriet. Vi gik lidt rundt i byen Arsuk og var forbi købmanden efter en kiks til kaffen. Her kunne vi fra havnen se et isbjerg ude i Atlanterhavet. Naturen er smuk uanset, hvor vi befinder os. Men i Arsuk lå der faktisk en del skrald rundt omkring. Det var faktisk også første gang her, at jeg så teenagerbørn. På stationen er der kun småbørn op til ca. 10 år gamle. Derfra befinder de sig i Danmark hos familien.
Ovenfor Arsuk havn og nedenfor isbjerg langt ude i Atlanterhavet.
En anden ting, som jeg ikke ser meget, er biler. I Grønnedal er der kun behov for biler til håndværkerne – enten Rover eller ladvogne – så det folk ynder at køre på, er de såkaldte ATV’er. Så bredhjulede motorcross maskiner, som kan begå sig i det svære terræn, er i høj kurs. Helt op til 68.000 kr. har jeg hørt, at de koster.
På turen hjemad gav Speedy-brina den gas. Jeg synes, at vi skulle sejle over i Laksebunden for at kigge efter mine venner: Moskusokserne! Men de ville selvfølgelig ikke hilse på mig. Sabrina og Flemming mente, at jeg havde skræmt dem væk i tirsdags. Hmm jeg ved ikke, hvem der var mest nervøs. Okserne eller mig. Jeg var glad for at være på vandet denne gang.
Vel hjemme igen sad vi i solen og hyggede med kaffe og lidt gammon, inden vi trak indenfor. Her tog Sabrina over og lavede et kæmpe ryk i regnskabet, så nu er Flemming rosinen i pølseenden. Det gik ham så meget på, at vi gik over i Kostforplejning og spiste flæskesteg med både rødkål og brune kartofler. Jeg har sagt det før, vi mangler egentlig ikke noget her.
Jeg gik hjem og tilbragte en stille lørdag aften ved dels computeren og tv’et med sabi på hver vores sofa.
Tillykke med dagen til Lars Buchholdt og Elfriede Christensen.
Lørdag den 15. september 2007
Planer er til for at blive ændret. Vi ville gerne have været til de varme kilder denne weekend, men med en dårlig vejrudsigt og syv-otte timers sejlads valgte vi at blive hjemme. Så i stedet for ville vi gå over Grønnedalshytten til Ikka bunden for at blive sejlet hjem eller gå tilbage igen. Simpelthen at gøre det til en en-dags tur i stedet for hele weekenden. Aftalen var at gå kl. syv lørdag morgen.
Jeg vågnede over syv og var straks klar over, at der nok ikke skete det store i dag. Så jeg læste lidt og faldt i søvn igen. Jeg havde kort overvejet, om jeg skulle stå op og vække Sabrina og ringe til Flemming bare for at sætte dem i gang. Men jeg undlod. I stedet stod Sabrina og jeg op senere på formiddagen, hvorefter jeg ringede, og vi aftalte, at i det gode vejr skulle der ske noget.
Vi har været nordpå i fjorden til Isbræen og Laksebunden. Vi er gået sydpå til Ivittuut. Planen var at gå østpå mod Grønnedalshytten, men det blev droppet. Mod vest er der vand, så vi kunne jo sejle lidt ud af til den nærmeste bygd Arsuk. Vi kom af sted ved 12-tiden. Alle både i havnen var ude, dermed kunne vi konkludere, at folk i Grønnedal var på tur enten gående eller sejlende.
Der gik ikke lang tid, så overlod Flemming roret til Styrmand Carlsen her. Da vi kom igennem kanalen ud mod Arsuk, var vi faktisk direkte ude i Atlanten, og det kunne mærkes. Båden hoppede og sprang hen over bølgerne, så Flemming overtog roret. Men hvor er bjerget ”Kuunnaat” flot, når man ser det i fuld format. Det stråler med sine 1418m og pryder mange af de billeder, som vi tager ud over fjorden inde fra Grønnedal.
Vi kom sikkert i havn, og Nuka farede allerede rundt for at afmærke territoriet. Vi gik lidt rundt i byen Arsuk og var forbi købmanden efter en kiks til kaffen. Her kunne vi fra havnen se et isbjerg ude i Atlanterhavet. Naturen er smuk uanset, hvor vi befinder os. Men i Arsuk lå der faktisk en del skrald rundt omkring. Det var faktisk også første gang her, at jeg så teenagerbørn. På stationen er der kun småbørn op til ca. 10 år gamle. Derfra befinder de sig i Danmark hos familien.
Ovenfor Arsuk havn og nedenfor isbjerg langt ude i Atlanterhavet.
En anden ting, som jeg ikke ser meget, er biler. I Grønnedal er der kun behov for biler til håndværkerne – enten Rover eller ladvogne – så det folk ynder at køre på, er de såkaldte ATV’er. Så bredhjulede motorcross maskiner, som kan begå sig i det svære terræn, er i høj kurs. Helt op til 68.000 kr. har jeg hørt, at de koster.
På turen hjemad gav Speedy-brina den gas. Jeg synes, at vi skulle sejle over i Laksebunden for at kigge efter mine venner: Moskusokserne! Men de ville selvfølgelig ikke hilse på mig. Sabrina og Flemming mente, at jeg havde skræmt dem væk i tirsdags. Hmm jeg ved ikke, hvem der var mest nervøs. Okserne eller mig. Jeg var glad for at være på vandet denne gang.
Vel hjemme igen sad vi i solen og hyggede med kaffe og lidt gammon, inden vi trak indenfor. Her tog Sabrina over og lavede et kæmpe ryk i regnskabet, så nu er Flemming rosinen i pølseenden. Det gik ham så meget på, at vi gik over i Kostforplejning og spiste flæskesteg med både rødkål og brune kartofler. Jeg har sagt det før, vi mangler egentlig ikke noget her.Jeg gik hjem og tilbragte en stille lørdag aften ved dels computeren og tv’et med sabi på hver vores sofa.
Tillykke med dagen til Lars Buchholdt og Elfriede Christensen.
lørdag den 15. september 2007
Partig Uartig 2
Fredagslivet i messen
Fredag den 14. september 2007
Formiddagen gik med at skrive lidt om de foregående dage, og så talte jeg med Frans, om hvordan det var gået holdet aftenen før. 7 ud af 8 point er vist en god start. Jeg glæder mig allerede til næste uge, hvor der er topkamp mod den nye storklub BK2007. Men hvor er man magtesløs, når man befinder flere tusind kilometer væk. Jeg håber, de får lagt pres på. Jeg står ikke til, at det skal være lige ved og næsten for 3. år i træk.
Efter frokost i kostforplejning, som var biksemad, gik jeg hjem for at gøre mig klar til aftenens fredagsliv, som Sabrina kalder det. Det har hun døbt det vilde natteliv heroppe. For det starter som regel med en god middag i sergent messen, og derefter hænger man ud i baren eller ved poolbordet. I denne omgang stod den på lakserolade og T-bone steak – men tidlig afgang hjemad, vi skal på tur lørdag. Fredag er dog den eneste dag, hvor baren rigtig har åben. Derudover har vi også Officer messen og Korporal messen ”Nokken”, som heller ikke er åben hver dag.
Eftermiddagen gik med at købe lidt mad ind og gå ind på messen for at få en ”before” som Flemming kalder det. De der drinks har det med at blive til flere, og vores plan var at gå til Grønnedal hytten lørdag. Min plan var at gå tidlig hjem fra middagen, men Flemming og jeg spillede lidt hyggepoker med Nicky og Kristian, inden jeg tog vagtbilen med de unge gutter hjem ved midnat. Flemming og Sabrina gik derimod på nokken og hyggede. Da jeg hørte døren klappe kl. 4, vidste jeg godt, hvad der var sket. De havde manglet selvdisciplin.
Inden vi var taget hjem, havde vi set nordlys igen. Det er altså ret flot, skal jeg hilse og sige.
Fredag den 14. september 2007
Formiddagen gik med at skrive lidt om de foregående dage, og så talte jeg med Frans, om hvordan det var gået holdet aftenen før. 7 ud af 8 point er vist en god start. Jeg glæder mig allerede til næste uge, hvor der er topkamp mod den nye storklub BK2007. Men hvor er man magtesløs, når man befinder flere tusind kilometer væk. Jeg håber, de får lagt pres på. Jeg står ikke til, at det skal være lige ved og næsten for 3. år i træk.
Efter frokost i kostforplejning, som var biksemad, gik jeg hjem for at gøre mig klar til aftenens fredagsliv, som Sabrina kalder det. Det har hun døbt det vilde natteliv heroppe. For det starter som regel med en god middag i sergent messen, og derefter hænger man ud i baren eller ved poolbordet. I denne omgang stod den på lakserolade og T-bone steak – men tidlig afgang hjemad, vi skal på tur lørdag. Fredag er dog den eneste dag, hvor baren rigtig har åben. Derudover har vi også Officer messen og Korporal messen ”Nokken”, som heller ikke er åben hver dag.
Eftermiddagen gik med at købe lidt mad ind og gå ind på messen for at få en ”before” som Flemming kalder det. De der drinks har det med at blive til flere, og vores plan var at gå til Grønnedal hytten lørdag. Min plan var at gå tidlig hjem fra middagen, men Flemming og jeg spillede lidt hyggepoker med Nicky og Kristian, inden jeg tog vagtbilen med de unge gutter hjem ved midnat. Flemming og Sabrina gik derimod på nokken og hyggede. Da jeg hørte døren klappe kl. 4, vidste jeg godt, hvad der var sket. De havde manglet selvdisciplin.
Inden vi var taget hjem, havde vi set nordlys igen. Det er altså ret flot, skal jeg hilse og sige.
Nuka og Tankados Kode
En kærlig hund og en god bog
Torsdag den 13. september 2007
Igen vågnede jeg ved ni-tiden, men mærkede straks, at det var hundekoldt. Da jeg kom op i stuen og kiggede ud af vinduet mod bjerget, så jeg, hvordan der var fralandsvind. Det er faktisk ret liret, når man er vant til vesterhavsvinden på Rømø, hvor mine sommer søndage gik som barn.
Vinden heroppe er hårdere fra indlandsisen end fra Atlanterhavet. Vinden var så deprimerende, at jeg gik ned og lagde mig i sengen igen. Her brugte jeg resten af dagen på at læse Dan Browns nye bog ”Tankados Kode”. Den er, som Flemming antyder, om Dan Browns bøger: En intelligent helt, en smuk kvinde og en masse dobbeltspillende roller.
Hen ved aftenstid mente Sabrina, at nu skulle der ske noget og da vi var meldt til kostforplejning, gik vi op og hentede Flemming. Der var stegt flæsk og persillesovs. Ikke at det nogensinde har imponeret mig, men de andre åd det, som var det flæskesvær.
Herefter gik vi hen til Flemming hyggede os – især Nuka var i den syvende himmel over at ligge i sofaen mellem Flemming og jeg, mens hun blev aet fra begge sider.
Ja, jeg fører stadig i grønlænder-hyle-chouetten, efter vi havde afsluttet aftenen på denne måde igen.
Torsdag den 13. september 2007
Igen vågnede jeg ved ni-tiden, men mærkede straks, at det var hundekoldt. Da jeg kom op i stuen og kiggede ud af vinduet mod bjerget, så jeg, hvordan der var fralandsvind. Det er faktisk ret liret, når man er vant til vesterhavsvinden på Rømø, hvor mine sommer søndage gik som barn.
Vinden heroppe er hårdere fra indlandsisen end fra Atlanterhavet. Vinden var så deprimerende, at jeg gik ned og lagde mig i sengen igen. Her brugte jeg resten af dagen på at læse Dan Browns nye bog ”Tankados Kode”. Den er, som Flemming antyder, om Dan Browns bøger: En intelligent helt, en smuk kvinde og en masse dobbeltspillende roller.
Hen ved aftenstid mente Sabrina, at nu skulle der ske noget og da vi var meldt til kostforplejning, gik vi op og hentede Flemming. Der var stegt flæsk og persillesovs. Ikke at det nogensinde har imponeret mig, men de andre åd det, som var det flæskesvær.Herefter gik vi hen til Flemming hyggede os – især Nuka var i den syvende himmel over at ligge i sofaen mellem Flemming og jeg, mens hun blev aet fra begge sider.
Ja, jeg fører stadig i grønlænder-hyle-chouetten, efter vi havde afsluttet aftenen på denne måde igen.
torsdag den 13. september 2007
Hviledagen
For godt vejr til afslapning
Onsdag den 12. september 2007
Klokken 9 var jeg oppe for at tisse, men da jeg stadig er søvnig, lagde jeg mig på sofaen for at se lidt dansk eftermiddags tv. (Husk vi er fire timer bagud). Mens jeg lå her bankede det på døren, og Jens dukkede op til endnu en vandretur. Jeg måtte melde pass, jeg kunne hverken kravle eller gå. I stedet røg vi alle tre ud på terrassen til morgenmad, hvorefter Sabrina og Jens røg i klinch i en backgammon kamp. Jens er ved at få smag for det.
Efter frokosten i kostforplejning gik jeg hjem og slappede af. Sabrina mener næsten, at det er kriminelt ikke at lave noget på de gode dage. Og det kan hun have ret i, men jeg havde ingen power i dag. Og det er min ferie.
Onsdag den 12. september 2007
Klokken 9 var jeg oppe for at tisse, men da jeg stadig er søvnig, lagde jeg mig på sofaen for at se lidt dansk eftermiddags tv. (Husk vi er fire timer bagud). Mens jeg lå her bankede det på døren, og Jens dukkede op til endnu en vandretur. Jeg måtte melde pass, jeg kunne hverken kravle eller gå. I stedet røg vi alle tre ud på terrassen til morgenmad, hvorefter Sabrina og Jens røg i klinch i en backgammon kamp. Jens er ved at få smag for det.
Efter frokosten i kostforplejning gik jeg hjem og slappede af. Sabrina mener næsten, at det er kriminelt ikke at lave noget på de gode dage. Og det kan hun have ret i, men jeg havde ingen power i dag. Og det er min ferie.
I konstabel klubben kaldet ”Nokken” var der fodbold midt på eftermiddagen, hvor vi lige fik smagt grønlandsk mjød. Jeg må sige, det smager bedre, når man vinder, end når man taber. Fire kasser og en tør anden halvleg. Ja, det var målene og ej, hvad jeg fik at drikke. Men skidt pyt jeg gik hjem efter kampen for at skrive om de sidste par dages oplevelser. Så må vi se, hvad morgendagen bringer.
onsdag den 12. september 2007
Fra Laksebunden til fjeldabe!
En skrækindjagende historie!
Tirsdag den 11. september 2007
Vi havde aftalt med Jens, at vi ville gå til Laksebunden og få os en kop kaffe i hytten derude. Så da vejret var godt tirsdag morgen, mødtes vi kl. 9 på hotellet, hvor Jens bor. Det lykkedes os rent faktisk at lokke vores firbenede blondine Nuka med – der altid hænger ved Flemmings side – som vores tourguide. Jeg var usikker på, om hun ville. Vi droppede at give hende snor på, men hundekiks hjalp hele vejen ned langs havnen.
Jeg var dog først sikker på, at hun ikke løb hjem igen, da vi kom ud til parabolen og ikke kunne komme længere af en grusvej. Vi kunne godt træde ud i lyngen, men lige pludselig gik det op for os, at Nuka bare stod nede på en tiltrådt sti og ventede på, at vi dumme mørkhårede ”blondiner” fik øje på hende og fulgte med. Herfra lod Jens, Sabrina og jeg Nuka bestemme resten af vejen. Hun kender alle stier, og da vi flere gange senere skulle vælge ved en to-deling af stien, valgte vi helt sikkert hendes vej hver gang.
Vi var trygge og gik troligt efter Nuka. Vi gik hen over flere bakkepynter, så hele tiden ned på den flotte fjord og bakkelandskabet. Pludselig stoppede Nuka op og var opmærksom på noget, vi andre hverken kunne se eller lugte. Det skulle senere gå op for mig, hvad det var. Da vi skal ned af den sidste skrænt mod Laksebunden, har vi det smukkeste syn. Det store vandfald ”Brudesløret” i baggrunden og huset i bunden af dalen. Nuka havde konstant kontrollen med os, så selvom Sabrina var gået i forvejen, mens Jens og jeg skulle tage billeder, lagde hunden sig ned og ventede på, at vi kom ned til pigerne og huset.
Vi fik tændt for varmen, drukket lidt kaffe, skrevet i gæstebogen, og Sabrina var på tønden. Det var virkelig tønden, for toilettet befandt sig på broen på vej over til huset, hvor elven løber lige under. Hun sagde senere, at det var en underlig fornemmelse at se vandet løbe nedenunder. Som Flemming havde sagt; ”Husk at drikke af vandet nord for broen”, nu kunne vi se pointen. Jens havde læst sig til at lave selvportrætter, så han løb rundt med et kæmpe smil på læberne, mens kameraet stod for sig selv og sagde klik-klik. Ved middagstid pakkede vi sammen og gik hjemad.
Speedy-brina kan ikke holde et floktempo, så hun og Nuka stak af fra os, mens Jens og jeg ville tage nogle billeder. Pludselig, da vi går rundt i lyngen, kan jeg høre hende råbe. ”Tag nogle billeder”, mens jeg tænkte, at hun skulle stoppe brøleriet. Mere når jeg ikke at tænke, før jeg ser nogle moskusokser stå med deres kalv 20 meter fra mig. Jeg fik et chok og satte i løb. Jens gik bag mig og råbte, at jeg ikke måtte løbe, jeg skulle bevæge mig stille og rolig væk. ”Manden har ret” tænkte jeg og gik stille de få meter op til toppen af bakken, hvor jeg kunne se Nuka og Sabrina stå på den næste bakke og nyde hele synet.
Med et satte disse store dyr i løb væk fra os ned mod huset i laksebunden. Det var en ret vild oplevelse, men vi kunne grine, da vi nåede næste bakketop. Ingen af os havde tænkt på at få kameraet frem, da den olme tyr stod og kiggede os i øjnene, mens den prustede. Jeg gik simpelthen i panik og følte mig ret lille i denne natur. Jeg var ret irriteret resten af dagen over ikke at have haft den opmærksomme Nuka ved min side. Det sidste jeg så til Nuka på den tur, var hende stå på en bakketop senere for at sikre sig, at vi var fri for fare, inden hun gik hjem i bad med Sabrina.
På vej hjemad stoppede Jens og jeg ved en sø for at tage nogle niveau billeder, som blev ret flotte. Vel hjemme og i bad. Vi har meldt os til nogle ganske få aftener med spisning, men tirsdag var der hakkebøf med bløde løg, så vi gik i kostforplejning. Sabrina og Flemming skulle ud og røgte garn til laksefangst, mens Jens og jeg gik over til Henrik Sørensen for at få en kop kaffe og en dr. Nielsen. På vej hjem kunne jeg finde Sabrina hos Flemming, inden jeg senere lagde mig i sengen meget træt efter to dages vandring. Jeg så dog nordlyset på vej hjem igen.
Tirsdag den 11. september 2007
Vi havde aftalt med Jens, at vi ville gå til Laksebunden og få os en kop kaffe i hytten derude. Så da vejret var godt tirsdag morgen, mødtes vi kl. 9 på hotellet, hvor Jens bor. Det lykkedes os rent faktisk at lokke vores firbenede blondine Nuka med – der altid hænger ved Flemmings side – som vores tourguide. Jeg var usikker på, om hun ville. Vi droppede at give hende snor på, men hundekiks hjalp hele vejen ned langs havnen.
Jeg var dog først sikker på, at hun ikke løb hjem igen, da vi kom ud til parabolen og ikke kunne komme længere af en grusvej. Vi kunne godt træde ud i lyngen, men lige pludselig gik det op for os, at Nuka bare stod nede på en tiltrådt sti og ventede på, at vi dumme mørkhårede ”blondiner” fik øje på hende og fulgte med. Herfra lod Jens, Sabrina og jeg Nuka bestemme resten af vejen. Hun kender alle stier, og da vi flere gange senere skulle vælge ved en to-deling af stien, valgte vi helt sikkert hendes vej hver gang.
Vi var trygge og gik troligt efter Nuka. Vi gik hen over flere bakkepynter, så hele tiden ned på den flotte fjord og bakkelandskabet. Pludselig stoppede Nuka op og var opmærksom på noget, vi andre hverken kunne se eller lugte. Det skulle senere gå op for mig, hvad det var. Da vi skal ned af den sidste skrænt mod Laksebunden, har vi det smukkeste syn. Det store vandfald ”Brudesløret” i baggrunden og huset i bunden af dalen. Nuka havde konstant kontrollen med os, så selvom Sabrina var gået i forvejen, mens Jens og jeg skulle tage billeder, lagde hunden sig ned og ventede på, at vi kom ned til pigerne og huset.
Vi fik tændt for varmen, drukket lidt kaffe, skrevet i gæstebogen, og Sabrina var på tønden. Det var virkelig tønden, for toilettet befandt sig på broen på vej over til huset, hvor elven løber lige under. Hun sagde senere, at det var en underlig fornemmelse at se vandet løbe nedenunder. Som Flemming havde sagt; ”Husk at drikke af vandet nord for broen”, nu kunne vi se pointen. Jens havde læst sig til at lave selvportrætter, så han løb rundt med et kæmpe smil på læberne, mens kameraet stod for sig selv og sagde klik-klik. Ved middagstid pakkede vi sammen og gik hjemad.
Speedy-brina kan ikke holde et floktempo, så hun og Nuka stak af fra os, mens Jens og jeg ville tage nogle billeder. Pludselig, da vi går rundt i lyngen, kan jeg høre hende råbe. ”Tag nogle billeder”, mens jeg tænkte, at hun skulle stoppe brøleriet. Mere når jeg ikke at tænke, før jeg ser nogle moskusokser stå med deres kalv 20 meter fra mig. Jeg fik et chok og satte i løb. Jens gik bag mig og råbte, at jeg ikke måtte løbe, jeg skulle bevæge mig stille og rolig væk. ”Manden har ret” tænkte jeg og gik stille de få meter op til toppen af bakken, hvor jeg kunne se Nuka og Sabrina stå på den næste bakke og nyde hele synet.
Med et satte disse store dyr i løb væk fra os ned mod huset i laksebunden. Det var en ret vild oplevelse, men vi kunne grine, da vi nåede næste bakketop. Ingen af os havde tænkt på at få kameraet frem, da den olme tyr stod og kiggede os i øjnene, mens den prustede. Jeg gik simpelthen i panik og følte mig ret lille i denne natur. Jeg var ret irriteret resten af dagen over ikke at have haft den opmærksomme Nuka ved min side. Det sidste jeg så til Nuka på den tur, var hende stå på en bakketop senere for at sikre sig, at vi var fri for fare, inden hun gik hjem i bad med Sabrina.
På vej hjemad stoppede Jens og jeg ved en sø for at tage nogle niveau billeder, som blev ret flotte. Vel hjemme og i bad. Vi har meldt os til nogle ganske få aftener med spisning, men tirsdag var der hakkebøf med bløde løg, så vi gik i kostforplejning. Sabrina og Flemming skulle ud og røgte garn til laksefangst, mens Jens og jeg gik over til Henrik Sørensen for at få en kop kaffe og en dr. Nielsen. På vej hjem kunne jeg finde Sabrina hos Flemming, inden jeg senere lagde mig i sengen meget træt efter to dages vandring. Jeg så dog nordlyset på vej hjem igen.
Briefing og Ivittuut
Historier fra en anden verden
Mandag den 10. september 2007
På billedet peger Søren på, hvor Grønnedal ligger i forhold til resten af Grønland. Grunden til, at GLK er placeret her, er følgende: Den nærliggende gamle mineby Ivittuut – kun fem km herfra – brød kryolit fra 1854 til 1968. Man udskibede dog kryolit frem til 1987 fra lageret, efter denne tid er byen dog blevet forladt. Kryolit er vigtig i forbindelse med produktion af aluminium, som bruges i forbindelse med bearbejdning af krigsmateriel.
Vi gik og var hjemme efter tre timers vandring. Selvom det var midt på eftermiddag, så smager et stykke rugbrød med kogte kartofler og karrysalat godt efter sådan en tur. Jens ringede og bød sig selv på kaffe, men han røg i gammon fælden med Sabrina og blev til kl. 23. Flemming havde været ude at sætte garn til at fange laks, så da han dukkede op endte det med, at jeg måtte i køkkenet og kokkerere. Hyle-chouetten forsatte nu bare med ny mand i ilden.
Aftenens sidste handling blev denne: Flemming i boxen blev doblet til 8 af tre mand, og Sabrina rullede os hjem til sejr. Men hvad gør du her?
Da Flemming og Jens gik hjem, var vi alle ud at se på himlen pga. grønlige skær, der kunne minde om nordlyset, der nok bliver synligt senere på måneden.
Mandag den 10. september 2007
Denne mandag morgen ringede Flemming med besked, om at naboen havde fanget friske laks, hvor vi endte med at få en stor flot bandit, der er lagt på køl til senere brug. Men planen var at møde Søren Dreijer til en briefing, om hvorfor der findes danske soldater i Grønland, så derfor måtte jeg ud af døren, inden den blev skåret til lakse bøffer. Det må vi gøre, når den skal spises.
Klokken halv ti havde jeg aftalt at mødes med Søren, som har til huse på den operative gang her i Grønnedal. Jeg fandt ud af, at det var de hellige gemakker på stedet. Denne gang styrer alt, hvad der foregår i Grønland og kaldes for Grønlandskommandoen. Under den danske forsvarskommando findes der blandt andet Søværnets Operative Kommando, Færøske Kommando og Grønlands Kommando (GLK), som kontrollerer nogle af de danske forsvarsmekanismer. Derudover har hæren og flyvevåbnet også deres kommandoer.
GLK har en del opgaver, hvor de vigtigste er forsvar i krigstid, suverænitetshævdelse, overvågning, søredning og fiskeriinspektion. Der er også andre små opgaver, som civil hjælp mm. Dette gøres på flere måde og ved flere instanser. Diverse inspektionskuttere og –skibe sejler op og ned langs kysten på både øst og vest siden af Grønland. Skibene og kutterne sejler fra Grønnedal (sydvest), flyene flyver fra Sønderstrømfjord (vest), der er vagter på Thule basen (nordvest), Sirius patruljen styrer naturparken fra Station Nord via Danneborg ned til Mestervig (øst), mens skibene kontrollerer Danmarksstrædet i (sydvest).
Suverænitetshævdelsen har jeg haft lidt svært ved at gennemskue. Men det giver mening, når man ser, hvor mange mineraler der findes i Grønland. Her er så at sige alt. Guld, platin, olie og diamanter er kun nogle af de få mineraler, jeg kan huske. Derudover kæmper man på internationale domstole niveau, om hvem der ”ejer” nordpolen. Det er en hård diplomatiks kamp mellem amerikaner, canadier, russer, nordmænd og danskere. Især historien om Hans Ø er fantastisk. En kamp mellem Canada og Danmark, om hvem der har ret og adgang til en lille bitte ø i det nord vestlige hjørne, som kan definere ejerskabet af en del mineraler – især olie – i det område. Tro mig der ligger så meget is i det område, at det ikke engang er sjovt at komme frem og sætte flaget her. Derfor er kontrollen af alle disse landområder og enheder utrolig vigtig.
Lige pludselig føler jeg ikke, at Danmark ikke er nogen lille spiller på det internationale magtniveau. Vi har noget at sige og noget at kæmpe for. Tænk hvis vi kunne blive olie selvforsynende som nordmændene. Det ville påvirke både BNP og Statsbudgettet. Desuden lærte jeg, at Danmark har et naturreservat, der er seks gange større end vores normale 43.000 km2.
På billedet peger Søren på, hvor Grønnedal ligger i forhold til resten af Grønland. Grunden til, at GLK er placeret her, er følgende: Den nærliggende gamle mineby Ivittuut – kun fem km herfra – brød kryolit fra 1854 til 1968. Man udskibede dog kryolit frem til 1987 fra lageret, efter denne tid er byen dog blevet forladt. Kryolit er vigtig i forbindelse med produktion af aluminium, som bruges i forbindelse med bearbejdning af krigsmateriel.
Derfor besatte amerikanerne Ivittuut i 1943, så alt dette ikke faldt i hænderne på tyskerne. Efter krigen (1951) overlod de styring til det danske forsvar. Grønnedal er derfor nærmest blevet en opbygget soldat by. Kommunen er en af de rigeste i Grønland, da man kun har udgifter til lidt skole og børnehave til de medbragte familier. Jeg har fx ikke set folk over 60 år eller noget plejehjem. Som udgangspunkt er det udstationeret soldater, som bliver sendt hjem efter 2 eller 3 år. Flemmings opgave i dette samfund er som budgetleder for økonomi afdelingen, hvor han tilrettelægger opgaver rent økonomisk.
Efter denne salve af information gik jeg hjem til Sabrina. Vi aftalte at gå en tur ud til den gamle mineby og spøgelsesby Ivittuut. Der er ca. fem km derud for os, da vi bor i den ende af byen, som ligger tættest på. Her fandt vi en del gamle grave, et norsk lyst hus som er kirken og andre små hyggelige steder – selvom det er ret skræmmende, når der ikke er noget liv i sådan samling faldefærdige huse.
Bedst som Sabrina går og synger, ser jeg lidt på afstand en snehare bare stå og undre sig over, hvad det er for et væsen, der nærmer sig. Vi kan her se scenariet, hvor sneharen gemmer sig ved skrotbunken øverst i dette indlæg. Stenbruddet, som byen nærmest ligger på, var fyldt med gammelt skrammel. Lastbiler, traktorer mm fyldte godt, så det lignede noget, hvor folk havde slukket og forladt stedet i samme åndedrag.
Vi gik og var hjemme efter tre timers vandring. Selvom det var midt på eftermiddag, så smager et stykke rugbrød med kogte kartofler og karrysalat godt efter sådan en tur. Jens ringede og bød sig selv på kaffe, men han røg i gammon fælden med Sabrina og blev til kl. 23. Flemming havde været ude at sætte garn til at fange laks, så da han dukkede op endte det med, at jeg måtte i køkkenet og kokkerere. Hyle-chouetten forsatte nu bare med ny mand i ilden.Aftenens sidste handling blev denne: Flemming i boxen blev doblet til 8 af tre mand, og Sabrina rullede os hjem til sejr. Men hvad gør du her?
Da Flemming og Jens gik hjem, var vi alle ud at se på himlen pga. grønlige skær, der kunne minde om nordlyset, der nok bliver synligt senere på måneden.
Tillykke til Johnny Pedersen med de 40 år. Nu må vi håbe, at du også er blevet voksen.
søndag den 9. september 2007
Stormvarsling
En rigtig søndag under dynen
Søndag den 9. september 2007
Vejret holdte ikke til det! Vi kom ikke ud at gå, da der var udsendt stormvarsling gennem prajeradioen. Derfor blev vi inden døre hele søndagen. Egentlig en af de dage, hvor man burde blive under dynen. Vi havde dog inviteret Flemming på rundstykker. Så han kom til morgenmad, og så spillede vi grønlænder-hyle-chouette til frem til aftensmaden.
Prajeradioen er redskab, man bruger her i dalen, til information, om vejret, modtagelse af post, skibe og helikoptere eller afgang af disse.
Søndag den 9. september 2007
Vejret holdte ikke til det! Vi kom ikke ud at gå, da der var udsendt stormvarsling gennem prajeradioen. Derfor blev vi inden døre hele søndagen. Egentlig en af de dage, hvor man burde blive under dynen. Vi havde dog inviteret Flemming på rundstykker. Så han kom til morgenmad, og så spillede vi grønlænder-hyle-chouette til frem til aftensmaden.
Prajeradioen er redskab, man bruger her i dalen, til information, om vejret, modtagelse af post, skibe og helikoptere eller afgang af disse.
Midt på dagen klarede det en smule op. Det sendte en flot regnbue hen over himlen. Der gik dog ikke lang tid, inden vejret igen var gråt, mens regnen piskede ned. Derfor gik jeg tidligt i seng med en blok og pen. Jeg har et interview mandag kl. 9.30, som jeg ser lidt frem. Mere om dette mandag.
Jeg har dog hørt en god ting i dag. Jeg fik sms fra Trabi, om at Anne og Lars har fået en lille datter. Tillykke herfra!
Jeg har dog hørt en god ting i dag. Jeg fik sms fra Trabi, om at Anne og Lars har fået en lille datter. Tillykke herfra!
lørdag den 8. september 2007
Jens' dag
Fernisering og landskamp
Lørdag den 8. september 2007
Jeg vågnede tidligt, og vejret var faktisk temmelig godt. Da jeg ringede til Flemming hen på formiddagen, var han ikke begejstret for min invitation til frokost i Ivituut eller Laksebunden. Det viste sig, at han og Sabrina havde givet den ret godt gas om natten, og de var stadig noget trætte. Så jeg tog det stille og roligt. Stenede lidt tv og ringede hjem til mor mm.
Det er faktisk lidt gak at høre rådhusklokkerne kl. 8 om morgenen i radioen eller se aftennyhederne midt på eftermiddagen. Min mor var mest bekymret over, at jeg snøftede lidt pga. noget små forkølelse. Men sådan er det jo, når man ikke kan tåle den friske rene luft.
Kl. 15 tog vi til fernisering af Jens Enevolds malerier, som den lokale kunstforening har arrangeret. Det er 21 flotte billeder, og min kunst intelligens blev sat på en hård prøve. Jens er en fantastisk fyr og laver nogle flotte malerier, men jeg ikke prale af, at jeg forstår dem og deres farver. Kunst er dyrt, og godt kunst er endnu dyrere. Jeg ved ikke helt, hvilken klasse Jens hører til, men det var helt sikkert for dyrt for min pengepung. Dette oliemaleri hører til i den mere pebrede ende af hans malerier. Det var for mig det mest konkrete maleri, og det som jeg beundrede mest. Jeg kunne se mange ting i det.
Lørdag den 8. september 2007
Jeg vågnede tidligt, og vejret var faktisk temmelig godt. Da jeg ringede til Flemming hen på formiddagen, var han ikke begejstret for min invitation til frokost i Ivituut eller Laksebunden. Det viste sig, at han og Sabrina havde givet den ret godt gas om natten, og de var stadig noget trætte. Så jeg tog det stille og roligt. Stenede lidt tv og ringede hjem til mor mm.
Det er faktisk lidt gak at høre rådhusklokkerne kl. 8 om morgenen i radioen eller se aftennyhederne midt på eftermiddagen. Min mor var mest bekymret over, at jeg snøftede lidt pga. noget små forkølelse. Men sådan er det jo, når man ikke kan tåle den friske rene luft.
Kl. 15 tog vi til fernisering af Jens Enevolds malerier, som den lokale kunstforening har arrangeret. Det er 21 flotte billeder, og min kunst intelligens blev sat på en hård prøve. Jens er en fantastisk fyr og laver nogle flotte malerier, men jeg ikke prale af, at jeg forstår dem og deres farver. Kunst er dyrt, og godt kunst er endnu dyrere. Jeg ved ikke helt, hvilken klasse Jens hører til, men det var helt sikkert for dyrt for min pengepung. Dette oliemaleri hører til i den mere pebrede ende af hans malerier. Det var for mig det mest konkrete maleri, og det som jeg beundrede mest. Jeg kunne se mange ting i det.
Efter fernisering var der landskamp i korporal messen. Nøj, Thomas Sørensen stod godt, vi var heldig ikke at tabe, men hvor var det ærgerligt, at vi ikke vandt, når chancen nu bød sig. Efter 70 minutter burde Zlatan nok være blevet smidt ud for skub i ryggen på Grønkjær, og svenskerne skulle have sendt en tilskuer på banen. Det skete ikke, Grønkjær fik gult kort, og i stedet kørte der lidt fck vs brøndby had i baren. Nul – nul var sikkert det rigtige resultat, bare ikke brugbart.
Flemming lavede gryderet, og vi spillede lidt gammon. Jeg er stadig på plus i hyle-chouetten. Michael Bager kom forbi med en flaske vin og spillede et par spil, inden vi gik hjem i seng. Vi vil se, om vi ikke kan komme ud på en af de længere ture søndag, hvis vejret holder til det.
Flemming lavede gryderet, og vi spillede lidt gammon. Jeg er stadig på plus i hyle-chouetten. Michael Bager kom forbi med en flaske vin og spillede et par spil, inden vi gik hjem i seng. Vi vil se, om vi ikke kan komme ud på en af de længere ture søndag, hvis vejret holder til det.
Tillykke med dagen til Mikael Jensen og Edith Madsen.
Party Uartig
Fest, men ingen farver
Fredag den 7. september 2007
Denne fredag morgen var temmelig grå og kedelig. Det blæste og regnede. Ingen mulighed for at kaste sig ud i lange gåture. Godt for det, jeg var stadig smadret fra torsdagens vandretur. I stedet fik jeg ordnet lidt hvidvask og strøget mine skjorter.
Sabrina og jeg ville følges op til kabyssen til frokost i en jævn kedelig regn. Vores nabo Hans dukkede dog op i bil og dermed fik vi en køretur. Under frokosten sad Hans sammen med os og fortalte om hans tid på Grønland, og hvor vi skal tage hen for at se ørne og moskusokser. Hvis vejret tillader det, går vi snart en lang tur op til Grønnedalshytten og ned gennem Turistkløften.
Efter frokost gik jeg hjem for at gå i bad, så vi kunne mødes i sergent messen senere. Desværre sprang sofaen på ryggen af mig i over to timer, så jeg vågnede noget forvirret, da klokken var over 15. Jeg skulle have været til fredagshygge. Nå men af sted gik det i regn og slud. Jeg var våd, da jeg nåede messen, selvom der er under 1000m derop. Ingen held med at finde en bil denne gang.
Hyggen var i højsæde i messen. Jens, Sabrina og jeg blev hængende, mens de andre gik hjem og klædte om. Jens og jeg spillede pool med en pind til hver so far. Vi skulle spise andebryst og islagkage kl. 18, så der gik naturligvis fest i den. Under middagen lavede Rasmus grønlandsk kaffe. Det skal opleves live, man kan ikke rigtig se den flotte blå farve, når Grand Maneren brænder.
Derefter kom der op mod tyve mennesker og festede med. Jeg nåede at tabe en omgang i Skomager billiard, fordi jeg var efter Flemming, der var så heldig fire gange at lægge rød ball under fem centimeter fra keglerne. Nej hvor jeg synes, han var en ”møgtyr”. Sandheden var nok, at det var mig, der var tyren, når jeg nu skulle give denne omgang.
Fredag den 7. september 2007
Denne fredag morgen var temmelig grå og kedelig. Det blæste og regnede. Ingen mulighed for at kaste sig ud i lange gåture. Godt for det, jeg var stadig smadret fra torsdagens vandretur. I stedet fik jeg ordnet lidt hvidvask og strøget mine skjorter.
Sabrina og jeg ville følges op til kabyssen til frokost i en jævn kedelig regn. Vores nabo Hans dukkede dog op i bil og dermed fik vi en køretur. Under frokosten sad Hans sammen med os og fortalte om hans tid på Grønland, og hvor vi skal tage hen for at se ørne og moskusokser. Hvis vejret tillader det, går vi snart en lang tur op til Grønnedalshytten og ned gennem Turistkløften.
Efter frokost gik jeg hjem for at gå i bad, så vi kunne mødes i sergent messen senere. Desværre sprang sofaen på ryggen af mig i over to timer, så jeg vågnede noget forvirret, da klokken var over 15. Jeg skulle have været til fredagshygge. Nå men af sted gik det i regn og slud. Jeg var våd, da jeg nåede messen, selvom der er under 1000m derop. Ingen held med at finde en bil denne gang.
Hyggen var i højsæde i messen. Jens, Sabrina og jeg blev hængende, mens de andre gik hjem og klædte om. Jens og jeg spillede pool med en pind til hver so far. Vi skulle spise andebryst og islagkage kl. 18, så der gik naturligvis fest i den. Under middagen lavede Rasmus grønlandsk kaffe. Det skal opleves live, man kan ikke rigtig se den flotte blå farve, når Grand Maneren brænder.
Derefter kom der op mod tyve mennesker og festede med. Jeg nåede at tabe en omgang i Skomager billiard, fordi jeg var efter Flemming, der var så heldig fire gange at lægge rød ball under fem centimeter fra keglerne. Nej hvor jeg synes, han var en ”møgtyr”. Sandheden var nok, at det var mig, der var tyren, når jeg nu skulle give denne omgang.
Hen ved midnat følte jeg, at jeg havde smagt alt, hvad var i baren, og jeg var så lækker søvnig, at det var på tide at tage vagtbilen hjem. En form for taxa heroppe. Flemming og Sabrina festede videre. Til Formanden kan jeg fortælle, at jeg har skaffet det efterspurgte billede på en små vissen Flemming Hougaard. Det kan rekvireres ved henvendelse.
fredag den 7. september 2007
Flemmings Path
Helt smadret efter den bjergvandring!
Torsdag 6. september 2007
Onsdag aften under pokerturneringen var vores kufferter endelig ankommet, så da jeg stod op torsdag morgen, var det en meget glad Sabrina, jeg så. Vi satte os til at spise morgenmad sammen og bedst, som hygger os her, kommer Søren 6 forbi med et par lamper. Hvorfor han lige har det navn, havde jeg studset over allerede under turnering aftenen før. Der faldt han af som nummer 6, men det kunne da ikke være det. Senere på dagen fandt jeg ud af, at det er skidt at hedde Søren her, for når der er mange med samme fornavn, bliver de nødt til at skille dem af ved andre kendetegn, som fx Søren Sovs, Søren Salat. Vores ”besøgsven” var bare nummer 6 i rækken - ingen slibrige historier her.
Der er flere detaljer at lægge mærke til heroppe. Det lille samfund er så lukket, at vi låser ikke nogen døre, der findes ikke nogen decideret betjent, og alle hilser på hinanden, uanset hvor man får øje på hinanden. På Østerbro kan man jo gå ind i folk, uden at de vender sig om og forventer en undskyldning. Derudover er husene bygget, så der ikke er nogen vinduer mod øst, for her kommer der nogen gange en storm fra indlandsisen, der er stærk nok til at flytte småsten, så vinduerne bliver knust.
Efter jeg havde hentet Pernilles røde kuffert på brandstationen torsdag formiddag, pakket ud, blevet barberet og været i bad, endte Sabrina og jeg med at spise frokost med Flemming i den dertilhørende messe. Vi aftalte, at vi skulle på vandring kl. 15. Min mave begyndte allerede at drille – om det var pga. vandreturen eller den mad jeg spiste, ved jeg ikke.
Vi gik den smukkeste tur op af fjeldet, Bratten. Jeg havde selvfølgelig mest at slæbe på, så jeg kom hurtig til at hænge i bremsen. På vej op ad kom jeg til at tænke på Olsen-banden og lavede sammenligning på banden vs. os tre. Jeg følte mig helt sikkert som Keld, der ikke kunne følge med. Man skulle have været en firbenet blondine, så var man nemt fløjet til toppen. Nuka nåede dog en masse andet såsom at jagte de flotte hvide bjergharer og bade i vandhuller.
Speedy-brina gik i udbrud, og Flemming ventede, for at se om han kunne trække ”læsset” op. Det gav sig udslag i, at når han var kommet et stykke foran, satte han sig ned og hvilede. Når jeg nåede et af hans 27 hvilesteder, rejste han sig gladelig og gik videre. Til sidst måtte jeg bandende beordre ham til at blive siddende, så jeg ikke syrede helt til. ”Små skridt”, sagde han. Nemt nok at sige, tænkte jeg ironisk, når stenene, man skal træde op på, går en til knæene. Da jeg kommer op til toppen, sidder Flemming og venter: ”Hej Kedde” siger han på en måde, kun Flemming kan sige det. Min reaktion var at vende mig om og råbe ”død ved kølle” ud over hele dalen til ære for Peter Lygteskov. Jeg var færdig.
Er man kommet op, så skal man jo også ned igen. Og vi var tørstige. Flemmings sti førte os rundt om pynten og ned langs med en vandkilde, hvor fik vi drak det fineste, klareste og koldeste vand, jeg længe har smagt. Flemming, Sabrina og Nuka kunne nyde udsigten på vej ned ad, mens jeg bare forsøgte at holde kameraet og tørre sveden væk fra øjnene. Det var dog ret flot. Flemming fortalte senere, at når Nuka skal have et sidste hvilested, vil han gerne have, at det kunne blive i dette område.
Nedstigningen var hård for mine fodled og knæ. Man kan ikke vide sig sikker på at træde fladt nogen steder, så jeg blev godt øm i både ledbånd og menisk. Nogen gange var skråningen så stejl, at jeg ydmyget måtte bakke ned. Jeg håbede bare, at de andre ikke kiggede op. Flemming og Nuka sad allerede nede i bunden, da jeg kom ned, mens Sabrina igen var stukket af. Moset på bjerget var dog så blødt at gå i, at det føltes som et blødt uldtæppe på et stuegulv, så hvis jeg trillede ned, ville det sikkert blive en behagelig tur. Jeg overvejede en kort overgang i min ”sved”- vildelse, om det var måden at komme ned på. Herefter var hjemturen nem, selvom vandkilderne blev til vandløb og vandløbene blev til brede åer. Et par enkelte gange måtte man ud at forcere disse. Til sidst søgte jeg lidt op af skråningen for at undgå lyng mm.
Lige før jeg rundede hjørnet til golfbanen, satte jeg mig ned til et hvil. Der gik ikke lang tid, så blev der piftet. Øv, bustet, de vidste, hvor jeg sad, men vi skulle jo hjem, så jeg rejste mig, og vi fulgtes hjem efter næsten tre timers vandring. Badet herefter var det bedste, jeg længe har oplevet. Sabrina lavede nogle dejlig bøffer, og vi alle tre kastede os i grønlænder-hyle-chouetten. Vi var bare alle tre så smadret, at vi stoppede efter en halv snes spil, og Flemming gik hjem med Nuka. Hyl!
Min kollega Tine har ret, jeg er ikke i form, men jeg gjorde det!
Torsdag 6. september 2007
Onsdag aften under pokerturneringen var vores kufferter endelig ankommet, så da jeg stod op torsdag morgen, var det en meget glad Sabrina, jeg så. Vi satte os til at spise morgenmad sammen og bedst, som hygger os her, kommer Søren 6 forbi med et par lamper. Hvorfor han lige har det navn, havde jeg studset over allerede under turnering aftenen før. Der faldt han af som nummer 6, men det kunne da ikke være det. Senere på dagen fandt jeg ud af, at det er skidt at hedde Søren her, for når der er mange med samme fornavn, bliver de nødt til at skille dem af ved andre kendetegn, som fx Søren Sovs, Søren Salat. Vores ”besøgsven” var bare nummer 6 i rækken - ingen slibrige historier her.
Der er flere detaljer at lægge mærke til heroppe. Det lille samfund er så lukket, at vi låser ikke nogen døre, der findes ikke nogen decideret betjent, og alle hilser på hinanden, uanset hvor man får øje på hinanden. På Østerbro kan man jo gå ind i folk, uden at de vender sig om og forventer en undskyldning. Derudover er husene bygget, så der ikke er nogen vinduer mod øst, for her kommer der nogen gange en storm fra indlandsisen, der er stærk nok til at flytte småsten, så vinduerne bliver knust.
Efter jeg havde hentet Pernilles røde kuffert på brandstationen torsdag formiddag, pakket ud, blevet barberet og været i bad, endte Sabrina og jeg med at spise frokost med Flemming i den dertilhørende messe. Vi aftalte, at vi skulle på vandring kl. 15. Min mave begyndte allerede at drille – om det var pga. vandreturen eller den mad jeg spiste, ved jeg ikke.
Vi gik den smukkeste tur op af fjeldet, Bratten. Jeg havde selvfølgelig mest at slæbe på, så jeg kom hurtig til at hænge i bremsen. På vej op ad kom jeg til at tænke på Olsen-banden og lavede sammenligning på banden vs. os tre. Jeg følte mig helt sikkert som Keld, der ikke kunne følge med. Man skulle have været en firbenet blondine, så var man nemt fløjet til toppen. Nuka nåede dog en masse andet såsom at jagte de flotte hvide bjergharer og bade i vandhuller.
Speedy-brina gik i udbrud, og Flemming ventede, for at se om han kunne trække ”læsset” op. Det gav sig udslag i, at når han var kommet et stykke foran, satte han sig ned og hvilede. Når jeg nåede et af hans 27 hvilesteder, rejste han sig gladelig og gik videre. Til sidst måtte jeg bandende beordre ham til at blive siddende, så jeg ikke syrede helt til. ”Små skridt”, sagde han. Nemt nok at sige, tænkte jeg ironisk, når stenene, man skal træde op på, går en til knæene. Da jeg kommer op til toppen, sidder Flemming og venter: ”Hej Kedde” siger han på en måde, kun Flemming kan sige det. Min reaktion var at vende mig om og råbe ”død ved kølle” ud over hele dalen til ære for Peter Lygteskov. Jeg var færdig.
Er man kommet op, så skal man jo også ned igen. Og vi var tørstige. Flemmings sti førte os rundt om pynten og ned langs med en vandkilde, hvor fik vi drak det fineste, klareste og koldeste vand, jeg længe har smagt. Flemming, Sabrina og Nuka kunne nyde udsigten på vej ned ad, mens jeg bare forsøgte at holde kameraet og tørre sveden væk fra øjnene. Det var dog ret flot. Flemming fortalte senere, at når Nuka skal have et sidste hvilested, vil han gerne have, at det kunne blive i dette område.
Nedstigningen var hård for mine fodled og knæ. Man kan ikke vide sig sikker på at træde fladt nogen steder, så jeg blev godt øm i både ledbånd og menisk. Nogen gange var skråningen så stejl, at jeg ydmyget måtte bakke ned. Jeg håbede bare, at de andre ikke kiggede op. Flemming og Nuka sad allerede nede i bunden, da jeg kom ned, mens Sabrina igen var stukket af. Moset på bjerget var dog så blødt at gå i, at det føltes som et blødt uldtæppe på et stuegulv, så hvis jeg trillede ned, ville det sikkert blive en behagelig tur. Jeg overvejede en kort overgang i min ”sved”- vildelse, om det var måden at komme ned på. Herefter var hjemturen nem, selvom vandkilderne blev til vandløb og vandløbene blev til brede åer. Et par enkelte gange måtte man ud at forcere disse. Til sidst søgte jeg lidt op af skråningen for at undgå lyng mm.
Lige før jeg rundede hjørnet til golfbanen, satte jeg mig ned til et hvil. Der gik ikke lang tid, så blev der piftet. Øv, bustet, de vidste, hvor jeg sad, men vi skulle jo hjem, så jeg rejste mig, og vi fulgtes hjem efter næsten tre timers vandring. Badet herefter var det bedste, jeg længe har oplevet. Sabrina lavede nogle dejlig bøffer, og vi alle tre kastede os i grønlænder-hyle-chouetten. Vi var bare alle tre så smadret, at vi stoppede efter en halv snes spil, og Flemming gik hjem med Nuka. Hyl!
Min kollega Tine har ret, jeg er ikke i form, men jeg gjorde det!
torsdag den 6. september 2007
Spillet om ADGLEK og chips'ene
Afgang for både skib og sømand
Onsdag den 5. september 2007
Telefonen ringede onsdag morgen. Flemming var i røret, ”du skal komme ned og se skibet” sagde han. Efter 33 år havde den gamle inspektionskutter ADGLEK (udtale: Adslærk) udtjent sin værnepligt, og det skal nu sejles hjem til videre salg.
Ideen var så, at denne formiddag kl. 10 skulle det gamle skib have en salut, og der måtte vinkes farvel. Derfor kom folk i alle aldre, lige fra børnehavebørnene til Admiralen, og vinkede. En god lille gestus til skibet og dets besætning.
Resten af dagen gik med lidt indkøb og afslapning, for jeg skal da ikke glemme, dette er min ferie. Sabrina mener godt nok, at jeg hænger meget ved pc’en for at skrive eller overføre billeder fra kameraet, men det skal der også være plads til. Hen ved aftenstid tog jeg over til Flemming for at lave gårdagens fiskefangst. Ovnstegte torsk – friskfanget – er altså en himmelsk oplevelse.
Onsdag den 5. september 2007
Telefonen ringede onsdag morgen. Flemming var i røret, ”du skal komme ned og se skibet” sagde han. Efter 33 år havde den gamle inspektionskutter ADGLEK (udtale: Adslærk) udtjent sin værnepligt, og det skal nu sejles hjem til videre salg.
Ideen var så, at denne formiddag kl. 10 skulle det gamle skib have en salut, og der måtte vinkes farvel. Derfor kom folk i alle aldre, lige fra børnehavebørnene til Admiralen, og vinkede. En god lille gestus til skibet og dets besætning.
Resten af dagen gik med lidt indkøb og afslapning, for jeg skal da ikke glemme, dette er min ferie. Sabrina mener godt nok, at jeg hænger meget ved pc’en for at skrive eller overføre billeder fra kameraet, men det skal der også være plads til. Hen ved aftenstid tog jeg over til Flemming for at lave gårdagens fiskefangst. Ovnstegte torsk – friskfanget – er altså en himmelsk oplevelse.
Jeg nåede også lige at tale med Pernille over messenger. Som kunne fortælle at ”folket” hellere vil se billeder end læse romaner. Til det kan jeg kun sige: ”Joan Munk, jeg skal se om jeg kan låne et par naturblade med hjem fra kutteren, når vi søger mod Danmark om tre uger. Så kan du få dine billeder”. Kenneth P. vil også nok fortrække at du tager nogle telefoner, frem for at læse mine romaner – så kan du evt. få naturbladene med hjem i privaten.
Billede: Jeg har postet en flot solnedgang tirsdag, og nu poster jeg til ære for Joan Munk samme sted og udsigt, for at hun kan se morgentågen hængende lige hen over vandet. Naturen her er så smuk, at det næsten kræver en sang. Joan kender mit repertoire.
Billede: Jeg har postet en flot solnedgang tirsdag, og nu poster jeg til ære for Joan Munk samme sted og udsigt, for at hun kan se morgentågen hængende lige hen over vandet. Naturen her er så smuk, at det næsten kræver en sang. Joan kender mit repertoire.
**********
Poker-trash-talk for de indviede!
Efter maden havde Flemming planlagt en lokal privat NL Hold’m turnering med 21 inviterede deltagere. Der var både rebuy og Add-on i pausen, så man kunne bygge stacken op. Og det var, hvad jeg gjorde! Med en stack på 2000 (inkl. rebuy) chips fik jeg allerede i anden hånd esserne i small blind, hvor blinds var 5/10. Syv mand ved bordet, hvor Cut-off raiser et limp til 50, og da knappen caller, må jeg give den gas og stikker 400 chips i potten. Fold hele vejen rundt fra diverse blinds, callers og bettor, og jeg havde ligesom lagt hårdt ud.
Herefter kom der en del calls og check, som jeg ikke helt forstod, samt folk var meget glad for at spille familiepotter. Men det siger nok mere om min stil, end om mine modstanders. Blandt andet stak jeg godt ud inden flop på AQ, hvor vi er tre i potten, og bordet fanger QT8 alle i ruder. Min aggressivitet tillader ikke at holde igen. Så da mit udstik bliver kaldt to gange under denne betrunde, må der være ugler i mosen. Turnen er blank, og alle tre checker, hvor jeg sidder i forhånd. På river kommer der en 8’er mere, hvor vi er to der checker, mens baghånden better. Jeg måtte lægge mig, mens der blev kaldt bag mig. Manden i baghånd havde ramt fire 8’er, og jeg var tilfreds med ikke at have betalt noget efter floppet.
Jeg fik dog senere rigelig betaling for disse calls, da jeg ramte både to par på AQ på floppet, straigth (open-ended) på TT på river med en Q samt flush på 98s på river med en spar, hvor jeg blev kaldt hele vejen. De sidste to var bets på diverse draws, så jeg følte mig pænt heldig og glad for at ramme til sidst. Jeg var chipleader ved mit bord i pausen.
Efter pausen ramte jeg ikke ligeså godt. Langsomt spiste blinds min stack, mens jeg flyttede bord et par gange. Jeg holdte dog disciplinen og undgik de helt store hovedkulds handlinger. Så da vi var seks tilbage, blev vi samlet i et finale bord. Chipleader her var en ung gut Nicky, som udnyttede situationen og spillede pænt aggressivt. Jeg havde set ham i aktion ved et af de tidligere borde. Han var nok aftenens mest habile spiller. Han fik elimineret både nummer seks, fem og fire.
Da, der var præmie til de tre første, skulle jeg nu have skruet godt op for charmen. Det var nok allerede for sent, for mit fedtspilleri gjorde mig lowstack sammen med 3. manden mod den unge gut, der var kæmpe chipleader. Da jeg sidder, som Big Blind (ca. 10000 chips) må jeg kalde et all-in fra den anden lowstack (4300 chips) med Q9s (hvor blinds var 400/800), for jeg ville gerne have chancen heads-up. Om jeg så faldt af som treer betød ikke noget, når jeg nu var kommet i præmierne. Jeg var heldig at ramme en dame både på flop og river mod hans T4s. Heads-up med Nicky fik den fuld gas, men med mine 17K gik det galt mod hans 44K, da jeg ramte toppar på T4, mens han sad med KT. Jeg var fanget og måtte gratulere dagens bedste spiller. Godt spillet og tillykke, Nicky! Førstepræmien var en hvid sparegris plus det løse - jeg fik kun del i det løse.
Efter maden havde Flemming planlagt en lokal privat NL Hold’m turnering med 21 inviterede deltagere. Der var både rebuy og Add-on i pausen, så man kunne bygge stacken op. Og det var, hvad jeg gjorde! Med en stack på 2000 (inkl. rebuy) chips fik jeg allerede i anden hånd esserne i small blind, hvor blinds var 5/10. Syv mand ved bordet, hvor Cut-off raiser et limp til 50, og da knappen caller, må jeg give den gas og stikker 400 chips i potten. Fold hele vejen rundt fra diverse blinds, callers og bettor, og jeg havde ligesom lagt hårdt ud.
Herefter kom der en del calls og check, som jeg ikke helt forstod, samt folk var meget glad for at spille familiepotter. Men det siger nok mere om min stil, end om mine modstanders. Blandt andet stak jeg godt ud inden flop på AQ, hvor vi er tre i potten, og bordet fanger QT8 alle i ruder. Min aggressivitet tillader ikke at holde igen. Så da mit udstik bliver kaldt to gange under denne betrunde, må der være ugler i mosen. Turnen er blank, og alle tre checker, hvor jeg sidder i forhånd. På river kommer der en 8’er mere, hvor vi er to der checker, mens baghånden better. Jeg måtte lægge mig, mens der blev kaldt bag mig. Manden i baghånd havde ramt fire 8’er, og jeg var tilfreds med ikke at have betalt noget efter floppet.
Jeg fik dog senere rigelig betaling for disse calls, da jeg ramte både to par på AQ på floppet, straigth (open-ended) på TT på river med en Q samt flush på 98s på river med en spar, hvor jeg blev kaldt hele vejen. De sidste to var bets på diverse draws, så jeg følte mig pænt heldig og glad for at ramme til sidst. Jeg var chipleader ved mit bord i pausen.
Efter pausen ramte jeg ikke ligeså godt. Langsomt spiste blinds min stack, mens jeg flyttede bord et par gange. Jeg holdte dog disciplinen og undgik de helt store hovedkulds handlinger. Så da vi var seks tilbage, blev vi samlet i et finale bord. Chipleader her var en ung gut Nicky, som udnyttede situationen og spillede pænt aggressivt. Jeg havde set ham i aktion ved et af de tidligere borde. Han var nok aftenens mest habile spiller. Han fik elimineret både nummer seks, fem og fire.
Da, der var præmie til de tre første, skulle jeg nu have skruet godt op for charmen. Det var nok allerede for sent, for mit fedtspilleri gjorde mig lowstack sammen med 3. manden mod den unge gut, der var kæmpe chipleader. Da jeg sidder, som Big Blind (ca. 10000 chips) må jeg kalde et all-in fra den anden lowstack (4300 chips) med Q9s (hvor blinds var 400/800), for jeg ville gerne have chancen heads-up. Om jeg så faldt af som treer betød ikke noget, når jeg nu var kommet i præmierne. Jeg var heldig at ramme en dame både på flop og river mod hans T4s. Heads-up med Nicky fik den fuld gas, men med mine 17K gik det galt mod hans 44K, da jeg ramte toppar på T4, mens han sad med KT. Jeg var fanget og måtte gratulere dagens bedste spiller. Godt spillet og tillykke, Nicky! Førstepræmien var en hvid sparegris plus det løse - jeg fik kun del i det løse.
onsdag den 5. september 2007
Fox vandfaldet
Jeg har problemer med at få uploaded dette.
PT kan jeg ikke lige finde en løsning på problemet.
I får i stedet et billede, der viser, hvad der sker på filmen.
PT kan jeg ikke lige finde en løsning på problemet.
I får i stedet et billede, der viser, hvad der sker på filmen.
Afslapning og rundtur
Ren hygge!
Tirsdag 4. september 2007
”Nå, her er du!” Sabrina stak hovedet ind i kabyssen hos næstkommandøren. Jeg havde forsøgt at falde i søvn på to stole i messen. Lige pludselig havde jeg fået et dask, og der blev sagt, jeg kunne ligger på sofaen på den anden side af gangen. Selvom jeg havde sovet, var jeg noget træt. Jeg farede ud på dækket og fattede slet ikke, at vi allerede var i havn. På kajen stod Flemming og Nuka (den mest klappede blondine i bygden; en hund). Jeg fik fat i mine ting og gik fra borde.
Vi tog herefter til hus 137 – som bliver vores hjem de næste tre uger – og spiste lidt morgenmad. Flemming kommenterede lidt på bloggen, grinte af nogle bemærkninger, og mente, den er meget underforstået. Så jeg beklager, hvis ikke I forstår alt, men det bliver jargonen. Herefter fik vi en rundvisning i hele bygden. Der er faktisk alt. Købmand, tøjforretning, gymnastiksal, fitnesscenter, spisesal og diverse messer (kald dem barer, hyggerum mm). Bevares der er kun åbnet to timer om dagen i forretningerne, men så handler det jo bare om at organisere hverdagen.
Efter en dag (mandag), hvor vi i 24 timer hørte en konstant brummen fra fly og båd, mens hele kadaveret blev rystet godt igennem, gik jeg helt flad kl. 10 om formiddagen. Middagssøvnen varede helt frem til kl. 14. Sabrina var væk. Jeg og Flemming fandt hende spejdende ned på havnen. Det skal siges, at vi ikke har fået vores kufferter endnu (ETA: onsdag kl. 19). Den unge dame har et princip, om at hun vil have rent tøj på efter et bad. Så omvendt ville hun ikke i bad før, vi har fået vores tøj. Det blev hård kamp for hende tirsdag. Hun løste den dog ret genialt senere på aftenen. Hun gik i bad og derefter seng, samtidig med tøjet blev vasket og hængt til tørre natten over. Jeg er en mand, så jeg sprang i bad efter middagssøvnen og tog gladelig mit varme og beskidte tøj på. Jeg havde dog også været heldig nok at stikke lidt rent undertøj i håndbagagen. Vi venter dog stadig på rent tøj.
Tirsdag 4. september 2007
”Nå, her er du!” Sabrina stak hovedet ind i kabyssen hos næstkommandøren. Jeg havde forsøgt at falde i søvn på to stole i messen. Lige pludselig havde jeg fået et dask, og der blev sagt, jeg kunne ligger på sofaen på den anden side af gangen. Selvom jeg havde sovet, var jeg noget træt. Jeg farede ud på dækket og fattede slet ikke, at vi allerede var i havn. På kajen stod Flemming og Nuka (den mest klappede blondine i bygden; en hund). Jeg fik fat i mine ting og gik fra borde.
Vi tog herefter til hus 137 – som bliver vores hjem de næste tre uger – og spiste lidt morgenmad. Flemming kommenterede lidt på bloggen, grinte af nogle bemærkninger, og mente, den er meget underforstået. Så jeg beklager, hvis ikke I forstår alt, men det bliver jargonen. Herefter fik vi en rundvisning i hele bygden. Der er faktisk alt. Købmand, tøjforretning, gymnastiksal, fitnesscenter, spisesal og diverse messer (kald dem barer, hyggerum mm). Bevares der er kun åbnet to timer om dagen i forretningerne, men så handler det jo bare om at organisere hverdagen.
Efter en dag (mandag), hvor vi i 24 timer hørte en konstant brummen fra fly og båd, mens hele kadaveret blev rystet godt igennem, gik jeg helt flad kl. 10 om formiddagen. Middagssøvnen varede helt frem til kl. 14. Sabrina var væk. Jeg og Flemming fandt hende spejdende ned på havnen. Det skal siges, at vi ikke har fået vores kufferter endnu (ETA: onsdag kl. 19). Den unge dame har et princip, om at hun vil have rent tøj på efter et bad. Så omvendt ville hun ikke i bad før, vi har fået vores tøj. Det blev hård kamp for hende tirsdag. Hun løste den dog ret genialt senere på aftenen. Hun gik i bad og derefter seng, samtidig med tøjet blev vasket og hængt til tørre natten over. Jeg er en mand, så jeg sprang i bad efter middagssøvnen og tog gladelig mit varme og beskidte tøj på. Jeg havde dog også været heldig nok at stikke lidt rent undertøj i håndbagagen. Vi venter dog stadig på rent tøj.
Flemming lånte en speedbåd. Kl. 17 skulle vi ud og give den gas, han ville vise os bugten. Det blev en fed tur. Vi sejlede ud til Fox vandfaldet. Det er fantastisk at opleve denne brusende fornemmelse, når regnvand mm. fra fjeldene drøner ned mod bugten. I kan måske få en ide om dette via denne film:
Isen er så presset i bunden af bræen i Arsuk fjorden, at den bliver helt blå. Flemming fortalte, at farveskiftet skyldtes, at luften er presset ud af isen. Det må jeg vist have verificeret et sted fra. Nuka var ellevild med både tur og madder. Så mætte af mad og oplevelser tog vi fire hjemad.
Godt hjemme igen(!) havde vi en aftale om at runde naboerne Stina (samt frisøren) og Rasmus, da Flemming skulle klippes. At det så ikke tog mere end fem minutter at fjerne de få lokker, er så en anden historie. Vi havde den flotteste solnedgang. Jeg skylder lige at sige tak til Rasmus for at komme på nettet og kunne give lyd til hjemmefronten. At jeg så ikke kunne finde netstikket og se skoven for bare træer, er min anden historie. En enkelt godnat bajer og afhentning af vores ferskvarer blev det til, inden jeg mega træt kunne lægge mig til at sove på min box-madras.
(ligger i afsnit om Fox vandfaldet, da filen blev for stor)
Herefter gav Sabrina den gas om til Isbræen. Det var som at se hende køre Ignez’en, fuld knald fremad, ”Er håndtaget i bund?” var kommentaren bare, selvom hun ikke var begejstret for de mange isklumper i vandet. Jo tættere på vi kom på, jo større blev de, og vi stoppede for at drikke en kop øl/kaffe og spise de medbragte lune bøffer.
Isen er så presset i bunden af bræen i Arsuk fjorden, at den bliver helt blå. Flemming fortalte, at farveskiftet skyldtes, at luften er presset ud af isen. Det må jeg vist have verificeret et sted fra. Nuka var ellevild med både tur og madder. Så mætte af mad og oplevelser tog vi fire hjemad.
Undervejs skulle vi dog lige fange et par torsk til onsdagens aftensmad. De er faktisk ret dumme, og der var hurtig bid. Sabrina fik et par små på krogen, inden der dukkede en mellemstor bandit op. Jeg måtte vendte lidt længere tid, men fik så også en mellemstor (vel 40cm) på krogen. Her kunne jeg godt have startet en macho-diskussion, om hvem der havde den største, men jeg undlod, da de så lige store ud, samt jeg glæder mig mere til aftensmaden end den knap så fiskeglade Sabrina.
Godt hjemme igen(!) havde vi en aftale om at runde naboerne Stina (samt frisøren) og Rasmus, da Flemming skulle klippes. At det så ikke tog mere end fem minutter at fjerne de få lokker, er så en anden historie. Vi havde den flotteste solnedgang. Jeg skylder lige at sige tak til Rasmus for at komme på nettet og kunne give lyd til hjemmefronten. At jeg så ikke kunne finde netstikket og se skoven for bare træer, er min anden historie. En enkelt godnat bajer og afhentning af vores ferskvarer blev det til, inden jeg mega træt kunne lægge mig til at sove på min box-madras.
Abonner på:
Opslag (Atom)