Afslapning og rundtur

Ren hygge!
Tirsdag 4. september 2007

”Nå, her er du!” Sabrina stak hovedet ind i kabyssen hos næstkommandøren. Jeg havde forsøgt at falde i søvn på to stole i messen. Lige pludselig havde jeg fået et dask, og der blev sagt, jeg kunne ligger på sofaen på den anden side af gangen. Selvom jeg havde sovet, var jeg noget træt. Jeg farede ud på dækket og fattede slet ikke, at vi allerede var i havn. På kajen stod Flemming og Nuka (den mest klappede blondine i bygden; en hund). Jeg fik fat i mine ting og gik fra borde.

Vi tog herefter til hus 137 – som bliver vores hjem de næste tre uger – og spiste lidt morgenmad. Flemming kommenterede lidt på bloggen, grinte af nogle bemærkninger, og mente, den er meget underforstået. Så jeg beklager, hvis ikke I forstår alt, men det bliver jargonen. Herefter fik vi en rundvisning i hele bygden. Der er faktisk alt. Købmand, tøjforretning, gymnastiksal, fitnesscenter, spisesal og diverse messer (kald dem barer, hyggerum mm). Bevares der er kun åbnet to timer om dagen i forretningerne, men så handler det jo bare om at organisere hverdagen.

Efter en dag (mandag), hvor vi i 24 timer hørte en konstant brummen fra fly og båd, mens hele kadaveret blev rystet godt igennem, gik jeg helt flad kl. 10 om formiddagen. Middagssøvnen varede helt frem til kl. 14. Sabrina var væk. Jeg og Flemming fandt hende spejdende ned på havnen. Det skal siges, at vi ikke har fået vores kufferter endnu (ETA: onsdag kl. 19). Den unge dame har et princip, om at hun vil have rent tøj på efter et bad. Så omvendt ville hun ikke i bad før, vi har fået vores tøj. Det blev hård kamp for hende tirsdag. Hun løste den dog ret genialt senere på aftenen. Hun gik i bad og derefter seng, samtidig med tøjet blev vasket og hængt til tørre natten over. Jeg er en mand, så jeg sprang i bad efter middagssøvnen og tog gladelig mit varme og beskidte tøj på. Jeg havde dog også været heldig nok at stikke lidt rent undertøj i håndbagagen. Vi venter dog stadig på rent tøj.

Flemming lånte en speedbåd. Kl. 17 skulle vi ud og give den gas, han ville vise os bugten. Det blev en fed tur. Vi sejlede ud til Fox vandfaldet. Det er fantastisk at opleve denne brusende fornemmelse, når regnvand mm. fra fjeldene drøner ned mod bugten. I kan måske få en ide om dette via denne film:

(ligger i afsnit om Fox vandfaldet, da filen blev for stor)

Herefter gav Sabrina den gas om til Isbræen. Det var som at se hende køre Ignez’en, fuld knald fremad, ”Er håndtaget i bund?” var kommentaren bare, selvom hun ikke var begejstret for de mange isklumper i vandet. Jo tættere på vi kom på, jo større blev de, og vi stoppede for at drikke en kop øl/kaffe og spise de medbragte lune bøffer.

Isen er så presset i bunden af bræen i Arsuk fjorden, at den bliver helt blå. Flemming fortalte, at farveskiftet skyldtes, at luften er presset ud af isen. Det må jeg vist have verificeret et sted fra. Nuka var ellevild med både tur og madder. Så mætte af mad og oplevelser tog vi fire hjemad.

Undervejs skulle vi dog lige fange et par torsk til onsdagens aftensmad. De er faktisk ret dumme, og der var hurtig bid. Sabrina fik et par små på krogen, inden der dukkede en mellemstor bandit op. Jeg måtte vendte lidt længere tid, men fik så også en mellemstor (vel 40cm) på krogen. Her kunne jeg godt have startet en macho-diskussion, om hvem der havde den største, men jeg undlod, da de så lige store ud, samt jeg glæder mig mere til aftensmaden end den knap så fiskeglade Sabrina.

Godt hjemme igen(!) havde vi en aftale om at runde naboerne Stina (samt frisøren) og Rasmus, da Flemming skulle klippes. At det så ikke tog mere end fem minutter at fjerne de få lokker, er så en anden historie. Vi havde den flotteste solnedgang. Jeg skylder lige at sige tak til Rasmus for at komme på nettet og kunne give lyd til hjemmefronten. At jeg så ikke kunne finde netstikket og se skoven for bare træer, er min anden historie. En enkelt godnat bajer og afhentning af vores ferskvarer blev det til, inden jeg mega træt kunne lægge mig til at sove på min box-madras.