Briefing og Ivittuut

Historier fra en anden verden
Mandag den 10. september 2007

Denne mandag morgen ringede Flemming med besked, om at naboen havde fanget friske laks, hvor vi endte med at få en stor flot bandit, der er lagt på køl til senere brug. Men planen var at møde Søren Dreijer til en briefing, om hvorfor der findes danske soldater i Grønland, så derfor måtte jeg ud af døren, inden den blev skåret til lakse bøffer. Det må vi gøre, når den skal spises.

Klokken halv ti havde jeg aftalt at mødes med Søren, som har til huse på den operative gang her i Grønnedal. Jeg fandt ud af, at det var de hellige gemakker på stedet. Denne gang styrer alt, hvad der foregår i Grønland og kaldes for Grønlandskommandoen. Under den danske forsvarskommando findes der blandt andet Søværnets Operative Kommando, Færøske Kommando og Grønlands Kommando (GLK), som kontrollerer nogle af de danske forsvarsmekanismer. Derudover har hæren og flyvevåbnet også deres kommandoer.

GLK har en del opgaver, hvor de vigtigste er forsvar i krigstid, suverænitetshævdelse, overvågning, søredning og fiskeriinspektion. Der er også andre små opgaver, som civil hjælp mm. Dette gøres på flere måde og ved flere instanser. Diverse inspektionskuttere og –skibe sejler op og ned langs kysten på både øst og vest siden af Grønland. Skibene og kutterne sejler fra Grønnedal (sydvest), flyene flyver fra Sønderstrømfjord (vest), der er vagter på Thule basen (nordvest), Sirius patruljen styrer naturparken fra Station Nord via Danneborg ned til Mestervig (øst), mens skibene kontrollerer Danmarksstrædet i (sydvest).

Suverænitetshævdelsen har jeg haft lidt svært ved at gennemskue. Men det giver mening, når man ser, hvor mange mineraler der findes i Grønland. Her er så at sige alt. Guld, platin, olie og diamanter er kun nogle af de få mineraler, jeg kan huske. Derudover kæmper man på internationale domstole niveau, om hvem der ”ejer” nordpolen. Det er en hård diplomatiks kamp mellem amerikaner, canadier, russer, nordmænd og danskere. Især historien om Hans Ø er fantastisk. En kamp mellem Canada og Danmark, om hvem der har ret og adgang til en lille bitte ø i det nord vestlige hjørne, som kan definere ejerskabet af en del mineraler – især olie – i det område. Tro mig der ligger så meget is i det område, at det ikke engang er sjovt at komme frem og sætte flaget her. Derfor er kontrollen af alle disse landområder og enheder utrolig vigtig.

Lige pludselig føler jeg ikke, at Danmark ikke er nogen lille spiller på det internationale magtniveau. Vi har noget at sige og noget at kæmpe for. Tænk hvis vi kunne blive olie selvforsynende som nordmændene. Det ville påvirke både BNP og Statsbudgettet. Desuden lærte jeg, at Danmark har et naturreservat, der er seks gange større end vores normale 43.000 km2.

På billedet peger Søren på, hvor Grønnedal ligger i forhold til resten af Grønland. Grunden til, at GLK er placeret her, er følgende: Den nærliggende gamle mineby Ivittuut – kun fem km herfra – brød kryolit fra 1854 til 1968. Man udskibede dog kryolit frem til 1987 fra lageret, efter denne tid er byen dog blevet forladt. Kryolit er vigtig i forbindelse med produktion af aluminium, som bruges i forbindelse med bearbejdning af krigsmateriel.

Derfor besatte amerikanerne Ivittuut i 1943, så alt dette ikke faldt i hænderne på tyskerne. Efter krigen (1951) overlod de styring til det danske forsvar. Grønnedal er derfor nærmest blevet en opbygget soldat by. Kommunen er en af de rigeste i Grønland, da man kun har udgifter til lidt skole og børnehave til de medbragte familier. Jeg har fx ikke set folk over 60 år eller noget plejehjem. Som udgangspunkt er det udstationeret soldater, som bliver sendt hjem efter 2 eller 3 år. Flemmings opgave i dette samfund er som budgetleder for økonomi afdelingen, hvor han tilrettelægger opgaver rent økonomisk.

Efter denne salve af information gik jeg hjem til Sabrina. Vi aftalte at gå en tur ud til den gamle mineby og spøgelsesby Ivittuut. Der er ca. fem km derud for os, da vi bor i den ende af byen, som ligger tættest på. Her fandt vi en del gamle grave, et norsk lyst hus som er kirken og andre små hyggelige steder – selvom det er ret skræmmende, når der ikke er noget liv i sådan samling faldefærdige huse.

Bedst som Sabrina går og synger, ser jeg lidt på afstand en snehare bare stå og undre sig over, hvad det er for et væsen, der nærmer sig. Vi kan her se scenariet, hvor sneharen gemmer sig ved skrotbunken øverst i dette indlæg. Stenbruddet, som byen nærmest ligger på, var fyldt med gammelt skrammel. Lastbiler, traktorer mm fyldte godt, så det lignede noget, hvor folk havde slukket og forladt stedet i samme åndedrag.

Vi gik og var hjemme efter tre timers vandring. Selvom det var midt på eftermiddag, så smager et stykke rugbrød med kogte kartofler og karrysalat godt efter sådan en tur. Jens ringede og bød sig selv på kaffe, men han røg i gammon fælden med Sabrina og blev til kl. 23. Flemming havde været ude at sætte garn til at fange laks, så da han dukkede op endte det med, at jeg måtte i køkkenet og kokkerere. Hyle-chouetten forsatte nu bare med ny mand i ilden.

Aftenens sidste handling blev denne: Flemming i boxen blev doblet til 8 af tre mand, og Sabrina rullede os hjem til sejr. Men hvad gør du her?

Da Flemming og Jens gik hjem, var vi alle ud at se på himlen pga. grønlige skær, der kunne minde om nordlyset, der nok bliver synligt senere på måneden.

Tillykke til Johnny Pedersen med de 40 år. Nu må vi håbe, at du også er blevet voksen.