tirsdag den 25. september 2007

Hjemrejsen

Oprydning, afgang og fødselsdag
Onsdag den 26. september 2007

Tja så blev man 33 år. Det siges, at være en stor dag i Grønland, når tallene er ens. For mig bliver det oprydning i huset. Vi skal afsted i aften kl. 20.

Vi skal sejle med et af de større inspektionsskibe, Hvidbjørnen og flyver imorgen formiddag (torsdag) fra Narsarsuaq. Herefter er der fem timers flyvetur plus forskydning af tiden, så vi regner med at lande i København torsdag aften kl. 21.30.

Det har været en god tur. Overraskende nok har Sabrina og jeg ikke haft de store uenigeheder, som sådan en lang tur nogen gange kan koste. Det har været fedt at have huset her og kunne byde alle, vi ville på besøg. Til trods for at flere heroppe har troet, at vi var kærester, har vi alligevel kunne lave vores almindelige lir på folk, som ikke ved bedre.

Så Sabi tak for en god tur. Og til Flemming tak, fordi du bød os!

Personligt må jeg sige, at folk i Grønnedal er nogen skønne mennesker med hver deres spidsfindigheder. Skal man være her i længere tid, krævede det nok noget at give sig til. Der kunne være jobs på kommunen, i børnehaven eller som rengøring. Jeg føler ikke, at jeg er blevet helt gak i hovedet efter 4 ugers ferie, men jeg er lidt spændt at se, hvilke ting, man har glemt, når man kommer tilbage til jobbet og hverdagen igen. Alt i alt er glad for at have været her - men også glad for at skulle til Danmark igen.

Sluttelig vil jeg ønske Irene Darly tillykke med dagen.

Stenmuseum - not

Det blev en fuser
Tirsdag den 25. september 2007

Den ene lamel gik ud af sengen i dag, da jeg stod op. Ærgeligt at jeg ikke kom på vægten heroppe i starten. Jeg aner ikke, om jeg har taget på på turen. Men Flemming har hvert fald benyttet hver en lejlighed til at minde mig om det. Men nu begynder hjemturen altså at nærme sig, så det må jeg tage stilling til, når jeg kommer hjem.

Ved middagstid ringede Jens, om vi ville med på stenmuseum i Ivittuut kl. 15. Dette ville vi gerne, men ca. halv tre var Sabrina lidt desperat efter smøger, så hun gik ud for at finde nogle. Da hun kom hjem, farede hun ind i stuen, hvor jeg sad og studerede noget undervisning til senere på vinteren. "Jens holder udenfor i bil, og der er kun plads til en." Da hun kom ud, var han kørt. Jeg ved ikke lige, hvad der skete der - men afsted kom vi ikke.

Same procedure as yesterday! Så Sabrina gik igen op til Flemming, og de ringede igen efter mig, så vi kunne afslutte hyle-chouetten. Det endte med, at jeg vandt 100 points på tre uger. Sabrina gik i nul, mens Flemming og Jens deler i porten. Vi fik spillet 150 partier samt ca. 20 kampe indbyrdes. Så helt rustne er vi ikke, når vi kommer hjem til holdturneringen.

Tillykke til Birgit Thorsen.

Pandekager

Rester fra de riges bord
Mandag den 24. september 2007

Vejret var gråt og kedeligt. Det regnede konstant. Jeg stod sent op, da Jens og jeg havde spillet en backgammon kamp til ret sent. Midt på eftermiddagen spiste jeg nogle af de rester fra dagen før. Rester af laks og moskusokser er altså ikke dårligt skal jeg hilse og sige.

Sabrina gik op til Flemming, og der gik ikke lang tid, inden de ringede for at fortælle at hyle-chouetten var i gang. Så jeg daffede op til dem, og i køkkenet var Sabrina i gang med at lave pandekager. Aftenen gik med ren hygge - endnu engang.

Tillykke med dagen til Laila Christensen.

søndag den 23. september 2007

Brunch og hygge

En fabelagtig middag
Søndag 23. september 2007

Jeg var oppe kl. 8 for at komme op i kostforplejningen til min arrangerede brunch, hvor jeg havde inviteret familien Thøgersen med børn, Allan, Henrik, Jens, Flemming og Sabrina. Det var ren hygge frem til kl. 10, hvor jeg faktisk var så heldig at få en hue, svagdrikker kop og et grønlandsk kaffesæt. Herefter gik vi hjem og tog en slapper.

På et tidspunkt dukkede Flemming og Jens op med nogle øl og vin. Så vi brugte selvfølgelig resten af eftermiddagen ved gammonspillet. Fiskene var blevet varme. Derefter måtte jeg i gang med at lave laks. Meningen var, at vi skulle grille, men pga. dårlig vejrudsigt havde vi allerede fredag besluttet at lave maden i køkkenet.

Derfor hjalp Rasmus med at lave noget af det bedste fisk, jeg længe har smagt. En side med brun farin og en side med hvidvin. Derudover havde Flemming langtidsstegt ribben fra moskusokser. Mens Henrik kom med et par bøffer fra moskusokse. Sabrina havde lavet kartoffelsalat, grøn salat og flute. Der manglede intet ved det bord.
Børnene Helena og Martin skulle dog lige invies i det spil, jeg kaldte ”at skyde moskusokser”. En let omskrivning af det spil, som backgammon spillere kender som machine gun. Et spil, hvor det gælder for tre hvide brikker at samle 15 sorte brikker op. Jeg fik lov at være legeonkel. Resten af aftenen gik med hygge og lidt spil. Det arbejdende folk skal jo op på arbejde, mens vi andre dødelige kunne tage et par drinks med lidt indlandsis i som isterninger.
Tillykke med dagen til Lone og Dorthe!

lørdag den 22. september 2007

Fra Ikka til Grønnedal

En vandretur af de hårde
Lørdag 22. september 2007

”Kedde, vi skal op, Flemming har ringet” Sabrina stak hovedet ind af døren. Jeg havde sovet som en sten og havde ikke hørt vækkeuret i over en halv time, selvom mobilen var sat til kl. 7. Vi skulle sejle kl. 8. Sabrina smurte et par rundstykker, og jeg fik pakket en taske – af sted vi kom. Flemming stod sammen med Nuka og spejdede ned mod os, da vi kom over broen fra den del af byen som hedder halv tolv.

Vi kom ned til båden, fik fat i redningsvestene, hvor vi mødte Steen og Hanne. Skipper Frank var ved at gøre båden klar. Båden er ikke stor, så vi satte os inden for indtil vi kom af sted fra havnen. Da vi ude af havnen satte jeg mig op, men kravlede hurtigt ind igen, da kulden var bidende sådan en lørdag morgen. Behøver jeg sige, at der var is på vandet i havnen.


Efter en times sejlads nåede vi Ikka bunden, hvor vi sprang tørskoet i land op på nogle sten. Og her begyndte en længere opstigning til turistkløften gennem masser af lyng og små vandløb. Der gik ikke lang tid, så fik Steen øje på en flok moskusokser, men de var langt væk. Godt gemt bag nogle bakker.

Bedst som vi kæmper os frem mod indgangen til kløften, ser vi en stor okse stå og næsten spærre vejen for os. Vi måtte vente indtil den løb hen til en ny flok, som gjorde holdt ved indgangen. Her var en kæmpe flok på ca. 40 dyr. Det var et ret fantastisk billede at se, hvordan de arbejdede sammen for at beskytte flokken.

De stillede sig i et kryds med en okse kiggende ud mod hvert et verdenshjørne. Lidt ude for flokken stod alfahanen og holdt øje med os. Inde i midten var kalvene.

Vi gik videre op gennem kløften, og især det sidste stykke på løse sten var svært at bestige. Speedy-brina var gået foran, så hun sad og ventede på toppen, da jeg kom op som rosinen i pølseenden. Vi blev selvfølgelig overhalet af et par unge grønlænder, som lignede et par små mus, der pilede op ad skrænten. Men hvor var der smukt på toppen. Vi var vel oppe i 400 meters højde.

Et kig ned mod Ikka bunden, hvor moskusokser græser til venstre for indgangen.

Heroppe var der par små søer, inden vi fik den flotteste nedstigning gennem Grønnedalskløften.

En verdensmand i sit es.

Hele vejen ned havde vi vandet og Kuunnaat i baggrunden. De andre gik rundt om en pynt, og jeg gik rundt om en anden. Lige pludselig kommer Jens Enevold – vores kunstner – og Steen Mehlsen – som var med til videoaften – gående, de skulle op og samle sten ved Langesøen.
På vej ned støder vi ind i en moskusokse, som lige fnyste af os, inden den løb væk igen.

Og videre ned af vejen så vi tre mere, som gik på den anden side af elven Bryggeren. Til den anden side havde vi fjeldet Bratten, hvor vi gik på i starten, under den tur jeg kalder Flemmings path. ”Død ved Kølle” bjerget, som jeg tænkte på, da vi gik ned langs grusvejen.
Vel hjemme satte vi os ved Flemming og spiste de rundstykker, som jeg havde regnet med, at vi skulle spise i Grønnedals hytten, men vi gik aldrig forbi hytten. Så vi tog frokosten hjemme – ved ca. kl. 13. Så det var en god lang tur.

Sabrina og jeg var så færdige, at vi hver fik en eftermiddagslur, inden Flemming igen dukkede. Nu var det til en ”before” for han skulle til fest lørdag aften. Vi var ikke inviteret. Godt for det, så kunne jeg da få skrevet og lavet lidt på bloggen.

Kort over Arsuk fjorden

Her er et kort over fjorden:


Mod vest ligger Arsuk byen og Atlanterhavet. Det er også her, at Kuunnaat bjerget ligger, som vi kan se fra vores stue.

Mod nord ligger Fox vandfaldet og Arsuk isbræ, som vi besøgte i starten af september.

Mod øst ligger indlandsisen, som alt det hvide på kortet.

I sydøst kan man se to isbræ. Nordre og Sønder isbræ.

Vi har og kommer ikke til at besøge noget sydpå.

Grønnedal ligger midt i billedet, og sejler man sydpå omkring den første "pynt" kommer vi ind i IKKA bunden. Hvor vi gik hjem fra lørdag den 22. september.

Ivittuut ligger syd for Grønnedal midt i billedet. Og Laksebunden nord for Grønnedal.

Party Uartig 2½

Kun ½ for vi gik tidligt hjem
Fredag 21. september 2007

Op ved middagstid, hvor vejret var godt, og jeg burde have gået en tur. Men vi regner med at sejle til Ikka-bund lørdag morgen og gå hjem derfra. Så jeg gik i stedet med Sabrina i sergent messen, hvor vi fik vores fredags before. Denne gang skulle vi ikke spise der. Men i stedet havde Allan budt til Lasagnette i Banjen, hvor konstablerne bor. Her fik vi god mad og rødvin. Efter noget kaffe og den specielle ”cremefløde” røg vi på nokken, hvor jeg lærte dartspillet ”Micky Mouse”. Henrik var den skrappeste i første omgang, hvor jeg fik forklaret, at det her spil kendte jeg ikke. Jo jeg har spillet dart før men kun 501. Lidt tankevirksomhed, regelforklaring og held så vandt jeg de næste to runder. Hvor svært kan det være!

Fredag aften plejer at være vores fest aften, men da vi skal tidlig af sted lørdag morgen gik vi hjem kl. halv et. Jeg blev dog hængende ved computeren et par timer for at overføre billeder og skrive om de sidste par dage. Så nu skulle jeg være up-to-date.