Ferie i Grønland

Så er der afgang.
Søndag den 2. september 2007

”Er du snart klar”?
”Ja mangler lige at pakke det sidste og hente lidt i tørretumbleren”!
”Ring når du er færdig, så henter vi dig”
”Ses”

Sabrina havde ringet total stresset og spurgt, om ikke snart toget kørte. Hun og bror Lennie (nej det er ikke ham fra Mus & Mænd) dukkede op. Pigebarnet har jo normalt hendes sorte Igniz, så hun er jo ikke vant til at skulle følge en plan – eller så at sige DSB’s køreplan. Vi nåede ind på KBH H i god tid. Det vil sige, at tyve i to var der 80 mennesker i kø, og jeg havde en Sabrina – der i hendes sædvanlige rastløshed – trippede for at komme på toget. ”Vi dropper pladsbilletten” sagde hun. Det ville jeg bestemt ikke. Med så mange mennesker på banen en søndag eftermiddag, så vidste jeg godt, hvordan det ville ende.

Jo mere klokken nærmede sig 2pm danish time, jo mere presset blev vi. Efter at have prøvet automaten 8 gange udenfor skranken fik jeg endelig Visa kortet til at funke. Af stig af sted! Da jeg kom ned på spor 6, var speedy-brina allerede på vej ind i Fredericia delen af toget. Nej nej lad os nu komme ud til afsnit B eller C, sagde jeg og strøg forbi den unge dame. Sandsynligvis den eneste gang på denne tur, hvor jeg lå i førerfeltet. Sandt og sige, Speedy og Snøvsen var på vej mod det nordlige Jylland.

***

Flash back

Et halvt år tidligere havde vores gode ven Flemming Hougaard, tidl. Gammon spiller fra KBgK ringet og sagt; ”Hvor holder du ferie?” Hmm så langt kan man jo ikke tænke, når man som regel ikke en gang ved, hvad morgendagen bringer. Nå men efter en del skubben frem og tilbage på ferieplanen fik jeg aftalt med chefen, at hele september måned skulle han ikke regne med mig, og turen skulle gå til Grønnedal, som er en del af den danske forsvarskommando i Grønland. Mailen fra Flemming meldte afgang den 3. september og hjemkomst den 27. september. Sabrina gik i arbejdslejr, og det blev en sommer, hvor familie og venner hverken så sol eller Sabrina. Der skulle jo tjenes penge på kontoen til at rive en måned ud af kalenderen.

http://forsvaret.dk/GLK/OmGLK/Beliggenhed/

***

Inde i toget fik vi hurtigt bakset vores kufferter og tasker op på ”hattehylden”, og jeg fandt to frie sæder. Med mit sædvanlige held kom jeg selvfølgelig til at sidde ved siden DK’s snakkebasse nr. 1. (Ja jeg blev overgået) Mesteren her præsterede at cykle fra Viborg til København dagen før for at få en kop kaffe. Dyr kaffe vel at mærke. Brokken gik selvfølgelig på, at man ikke kunne cykle over broen og at det kostede 78 kr. at komme med DSB. Landevejsrytteren havde brugt 13 timer – hvem sagde entusiast og nørd. Jeg følte et kort øjeblik, at jeg i hvert fald ikke kender nogen, der var så skøre inden for gammon miljøet .

No talk – do the walk. Sabrina og jeg fik hurtigt aftalt, at fremtidige bets skal være om cykelture til Viborg, selvom vores skarpsindige rytter mente, at vi skulle tage den anden vej, så vi har vestenvinden i ryggen. Min joke, om at det går vel ned ad bakke, forstod vores ”Bjarne Riis” vist aldrig. Om han var skeløjet eller dopet fandt jeg aldrig ud af, for jeg fik den unge dame lokket ind i den ultimative unlimited grønlandsmatch.

Ha, det bliver for let, tænkte jeg, indtil jeg tabte en sikker stilling i første spil, hvor hun endda fik en recube ind på mig. Efter et par spil var jeg bagud og tæt på at brænde sammen, men en doblet BG vendte billedet. Pludselig kunne jeg se temperamentet syde og koge på den anden side af brættet. Et par points mere til den unge dame, og vi stod lige 12-12. Sabrina mente, jeg var heldig.

Så stoppede festen dog også. Jeg blev 3. mand på et to-mands sæde, da en ung kineser pige kom og smed mig væk. Sabrina så nu meget sød ud, da hun lå og sov med et smil om munden. Gad vide, om hun drømte, om mit raseri over ikke at have købt en plads billet, eller hun bare nød, at jeg måtte stå op tværs gennem de jyske bakker. End ikke et telefon opkald til min kusine kunne hjælpe på det. Den sædvanlige historie med, at signalet ikke kunne nå frem ved Vejle broen, gentog sig, som alle de andre 100 gange jeg har kørt den tur. Jeg fik aldrig talt med Birthe siden da, så jeg håber, hun læser dette. Udsigten under broen er smuk, og så ikke et ondt ord om siddepladser og DSB køer. Tag cyklen næsten gang, så sidder du ned hele vejen.

Vel fremme i Ålborg skulle vi indlogeres på Casa del Phil. Her mødte vi de to ungesvende Carsten Jensen og Phillip Hayles. Speedy kunne naturligvis ikke overskue, hvilken retning hun skulle løbe med sine tunge tasker, og når Snøvsen ikke kan huske hvor manden bor, så må man jo tage en taxa, selvom der kun er 400 meter.

Mad! Vi kunne næsten høre Phillips mave brumme, og med en madglad Carsten måtte to sultne Københavner overgive sig, da vi efter fem timers kørsel og en DSB-sandwish blev bedt om at finde et spisested. Det blev den kinesiske restaurant på gadehjørne, der blev valgt som mål, mest fordi jeg på det tidspunkt var ude i varianterne af, at kineser mad ville vi nok ikke få de næste fire uger samt et indædt had til den kineser pige, der havde været smart nok til at købe pladsbilletten. Men det var ikke hendes skyld. Hmm!

En six-pack og en stor cola – så var vi klar til at rense drengene af. Dumsmarte kommentarer fløj den ene og den anden vej. Carsten påstod hårdnakket, at han ikke havde spillet chouette de sidste fem år. Det var da ikke til at se på dem, for pludselig gik Phil i selvsving over en sønderjysk københavner bemærkning, som jeg faktisk ikke engang kan huske, hvad gik ud på. Faktum var, at gammon guden tog ved knægten (vel at mærke over 40 år) og … Chatjing …så fløj der vel 30-40 points ind på hans konto. Vi andre var degraderet til tyre. Den gamle haj var trådt i karakter. Carsten skyndte sig hjem, Sabrina ville på nettet, og jeg gik i stedet i krig med Stieg Larsson.

For resten vi ønsker også Sander tillykke med EPT’en herfra både Ålborg og Grønland.